Mandagstræthedens forældre-forkerthed!

homealone

Dear coffee and wine

Make my monday ridiculously amazing

Det er meget mandag idag. Jeg er nærmest groggy, dog ikke på den der engelske måde, som vist betyder ‘beruset’, men mere bare fortumlet og tung i pandelappen.

Er det virkelig stadig sidste uges kursus, der trykker? Det er jo vanvittigt.

Gad vide, om jeg egentlig puttede urin i podningsglasset, sårvæske i afføringsglasset og blod i uringlasset på klinikken idag? Det håber jeg sq ikke! Og det er altså helt forkert at gøre det,- bare til Jer, der ikke ved noget om det.

Men har jeg gjort noget galt, så finder jeg snart ud af det. Sådan er det. Heldigvis.

Tænker på alle de syge patienter, jeg så i konsultationen idag. Håber de snart bliver raske. 4 af dem blev henvist i speciallægeregi, 3 blev akut indlagt, og 4 patienter måtte gå på apoteket efter medicinkure.

Bummelum for en dag, og god bedring til alle. Det var godt, I kom.

Og tak for kampen kære kolleger.

Min mandags træthed bevirkede en ret så irriterende eftergivenhed overfor børnene, eller mest, som i kun, overfor min dreng. Den der søde, men alt for sensitive lille store 11 årige dreng, som altid lige ændrer kurs og vedholder sine egne veje og idéer.

Min lille pige er jo bare cruise control, så mister jeg lidt opmærksomhed på hende, så finder hun altid selv rette vej. Selvsikkert, trygt og roligt.

Men den dreng der. Hold nu op for en vedholdenhed, han kan præstere. Og for hulan da, så svært det er, ikke bare at give efter, når trætheden er på sit højeste. Men jeg ved jo godt, hvad der sker, når jeg giver efter, så ‘får han sin vilje’, og det er helt sikkert hverken godt for drengens selvværd eller for min positive autoritet.

Men er det mon bare min træthed, der gør, at jeg giver efter?

Måske er det noget med, at jeg faktisk ikke tror på, at drengen kan klare frustrationen i forhold til det, han ikke vil, – eller er det mon mig selv, der ikke kan klare frustrationen i det her?

Åh nej, – jeg tænker igen på drengens selvværd.

Når jeg giver efter, så gør jeg jo faktisk drengen til en lille hustyran! Og den negative rolle, er jeg helt sikker på, at min sensitive dreng, hverken ønsker eller iøvrigt trives ret godt i. Den dreng har det allerstørste behov for troen på, at han er okay, og at han gør det rigtige.

Jeg må finde ud af, hvordan jeg lærer ham at bruge hans evne til vedholdenhed positivt. Vedholdenhed er jo mega godt at kunne, når den bruges rigtigt. Og mega dum at kunne, når den bruges forkert.

Det skal han vide. Det må jeg fortælle ham. Igen. Og igen.

Men min dreng lavede mad til aften. Boller i karry. Helt alene. Han gik med på hundeskovturen, og hjalp sin lillesøster med lektierne. Han brugte hele aftenen på, at vi skulle blive glade igen. Han hader den dårlige stemning. Han krammede mig, når jeg gik forbi ham. Han skulle lige høre, hvad jeg ønsker mig til jul, og han agede min arm, mens vi spiste aftensmad.

Undskyld, jeg gav efter, min dreng. Jeg mente egentlig nej, da jeg sagde ja, så det var forkert af mig ikke at holde ved den beslutning. Du vidste jo godt, hvad jeg mente, og så blev du jo ked af, at du bestemte det modsatte. Men det er ikke din skyld. Det var mig, der gjorde forældre-forkert. Jeg var rigtig mandagstræt idag.

Undskyld.

Vi delte en helt vildt god sharonfrugt, godnatkrammede og aftalte, at vi skal have en god dag i morgen.

frugt

Sov godt 🙂

Flere indlæg

I’m back – og jeg er helt okay! Om 4 dage i Kbh uden BlogStruck

kursus1

Long time, no see.

Men der er altså ikke sket mig noget. I al fald ikke noget alvorligt.

Der er bare sket det, at jeg er blevet klogere på mig selv – sådan psykologisk set. Og så er der sket det, at jeg er helt totalt og aldeles færdig, udkørt og træt, træt, træt idag.

Jeg har været på kursus, Lægedage hed det. Fantastisk godt kursus, hvor det vrimlede med inspirerende mennesker, som jeg havde alt for lidt tid sammen med.

Den første, jeg stødte på, var den sødeste lille svenske almen praktiserende læge og forsker, Lillemor – seriøst, sødere navn findes jo ikke. Hun dumpede med sit fine svenske sprog og væsen direkte ned i kategorien af ‘mennekser-jeg-har-lyst-til-at-kramme-lidt-for-hårdt-og-give-et-kys-på-kinden-selvom-jeg-slet-ikke-kender-dem’.

Det er jo egentlig en ret upassende kategori, jeg har der, men det er faktisk heller ikke med vilje, at jeg har oprettet den. Den er poppet op inde i mit hoved helt af sig selv. Lige så, kommer jeg jo så også ret upassende til at benytte mig af, at jeg har den kategori af mennesketyper i hovedet. Pyt – jeg har besluttet mig for, at de folk, jeg møder, som bare sådan uden videre dumper ned i den kategori, de må selv sørge for at komme ud af det, når de overfaldes af mit knus (lidt for langt, lidt for hårdt) og kindkys (lidt for overraskende).

Jeg kan nemlig ik’ styre det, har prøvet!

Nå, men Lillemor slap faktisk, selvom det der ‘lyst-til-at-knuse’ noget, rev helt vildt i mig. Alle andre på det kursus var nemlig lige så tossede med den lille søde dame, så hun var så omsværmet, at hun jo fysisk ikke kunne nås af mine arme.

Men hold da op, som min mimik var i aktion under det kursus. Lillemor må have været helt forvirret, når hun fangede mit blik, sådan som jeg nikkede og smilede.

Iøvrigt, så talte hun om slidgigt i hofte- og knæ, men det var heldigvis så tørt og kedeligt, at jeg kunne koncentrere mig om, at nyde hendes søde væsen.

 

Efterfølgende mødte jeg den overdrevet kloge hjertelæge, faktisk mener han, at alt, hvad han siger, er det helt rigtige. Han har ret, han er den kloge, sådan er det – bum.

Sq meget fedt, at have det sådan. Tænk sig virkelig at have det rigtige svar på alt, hvad der skulle komme på den der livsvej.

Wau for en klogskab.

Jeg tror bare ik’ på ham.

Men det ved han jo ikke, overhovedet ikke.

Så hans liv som hjertelæge og manden, der altid har rette svar, vedbliver dens lykkelighed.

Det er godt.

Og iøvrigt, så fortalte han en masse fornuftigt om, hvordan hjertepatienten skal behandles – sådan helt naturvidenskabeligt set.

Men det vidste jeg jo godt. Ik’ så meget nyt der.

Godt bekræftende kursus. Lækkert, at vi i vores klinik behandler vores hjertepatienter, som vi skal.

Sådan som hjertelægen siger.

kursus2

Next day. Og uden træthedsproblemer overhovet, ræsede formiddagens kursus afsted. Hvad kan jeg sige om det?

  • (måske verdens mest charmerende og smukke hudlæge)
  • meget meget lærerig undervisning om hudens raske og syge dippedutter (= tumorer på fint sprog)
  • solens stråler, ægte og uægte, er noget lort for huden
  • hudkræft er noget lort
  • undskyld mit sprog

 

Eftermiddagen kom, og igen stødte jeg på en meget klog læge. Og meget behagelig læge, sådan på den der far-agtige måde.

Det var om sukkersyge, og om den der jungle af medicin, der findes til Jer derude med den sygdom. Hold nu Magle, hvor min hjerne var træt efter den seance. Heldigvis kunne mine hjerneceller genkende en del af det fortalte, men de måtte nu også kæmpe med at finde plads til det nye, – eller måske det jeg har glemt, eller bare ikke tidligere forstået?

Godt kursus. 5 stjerner.

 

3. dag. Først om den døende og dennes lindrende behandling. Så lidt om luftvejslidelserne.

Bare hyggesnak. Ik’ så meget nyt der (hold nu op, jeg er klog, – næsten lige som ham hjertelægen!)

 

4. dag.

WAU.

Eller det vil sige, mest wau på eftemiddagskurset.

Formiddagen var fin nok. Det var specialiseret viden indenfor Øre-Næse-Hals sygdomme, – igen meget meget kloge læger, som forestod undervisningen. Faktisk tror jeg, at den ene specialist, havde – som hjertelægen – rette svar på alt, hvad han skulle støde på i sit liv. Fedt nok, eller bare sådan lidt selv-fedt nok!

3-4 stjerner.

Og så kommer vi til WAU.

Jeg er åbenbart blevet ret blød i personligheden – eller bolden! Det fandt jeg ud af, eller fik bekræftet (?), under de 3 eftermiddagstimer med den mest mentalt levende psykolog, jeg har mødt – ever.

Det er svært for mig at repetere, hvad jeg fik ud af dette kursus. Men den livslærdom og psykologiske viden, jeg fik med derfra, vil berige mit liv fremover, professionelt og privat, og vil uden tvivl inkluderes i ufattelig mange af mine fremtidige indlæg her på bloggen. Bevidst og ubevidst.

Vores levevis. Vores relationer. Vores psykologi.

Det er jo det, der betyder noget.

Det tror jeg på.

Hende psykologen der, hun havde svarene, måske ikke de naturvidenskabelige, men de menneskelige, de psykologiske, – og de er jo helt vildt svære at besvare. Så svære, at svaret er, at der ikke findes noget svar. Erkendelsen af dette, er måske netop svaret? Men hvad så, hvad gør man så som menneske?

Man holder ud. Man fortsætter det liv, der altid går op og ned, og er fyldt med godt og dårligt.

Sådan er vi alle hele mennesker. Skide irriterende, og skide søde.

kursus3

Ikke mere om det nu. Jeg har skrevet en mail til den dame, den psykolog, som gjorde min eftermiddag på Lægedagene i København rigtig god.

Det skal hun jo vide.

 

God fredag.

Jeg skal faktisk på opleveren igen i aften. Det bliver i teateret. I selskab med gode venner. På scenen; den fantastiske rockgruppe ‘Savage Rose’, inkluderende den mest intense vokal og kunstneriske personlighed, Annisette Koppel.

Life is good 🙂

 

Tømmermanden!

lys

Rolig søndag aften – og en meget stille mand. Han har været stille hele dagen, – snorkede dog højlydt indtil kl. 13.00, men stod så laaangsomt ud af sengen, tog et laaangsomt bad og var laaang tid om at klæde sig på, – alt imens han var helt helt stille. Kom så faktisk op i stuen til os andre og sagde hæst; ‘Godmorgen, jeg går lige en tur med hunden’.

Hold nu k … Den mand går jo aldrig med hunden. Og hold nu k… en ansigtskulør. Bleg, nej hvid, nej grå! Dødelig grå.

Tømmermænd.

Jeg mærker egen friskhed, overskuddet, helt vildt lige pludseligt. Jeg rummer uden problemer børnenes rullesko indendøre, elguitaren med fuld volumen på forstærkeren, og hvis det nu skulle ske, så får børnene lov til helt selv at klare konflikterne idag. Pyt da med, at det tager lidt længere tid og er lidt mere højlydt,- de skal jo lære selv at finde ud af det – børnene.

Aaahaha. Jeg har det godt. ‘Skat, nu hvor du er hjemme igen, så løber jeg lige en tur’. Det blik, han havde der skulle være foreviget, men han slap. ‘Ja selvfølgelig, det er helt ok’, fik han sagt – uden at mene et ord af det.

 

Det er egentlig et meget sjovt begreb; ‘Tømmermænd’. Man har jo straks billedet af tømrerne, det er i fuld færd med at bygge om oppe i ens hoved. Av – stop – stille nu. I Sverige kalder de det ‘Kopparslagare’, som betyder kobbersmed eller mere nutidigt; blikkenslager. Sh.. nu kan det da virkelig mærkes i hovedet, nu er der jo mega høje bankende lyde af hammer på blik- eller det er vel metalrør, plader, render og alt muligt andet forfærdeligt larmende halløj. AV AV!

Det er ikke sjovt at få den sygdom, men heldigvis debuterer den altid (altså næsten altid!) efter en svimlende sjov aften i byen. Det er jo alkoholen, der er sygdomsfremkalderen her, og symptomerne er ganske ganske ubehagelige – apropos blikkenslageren oppe i hovedet. Alkoholen skal brændes af og som ved en forgiftning vil din mave brokke sig, og du vil også blive dehydreret. Mavesyre, kvalme, diaré og opkast er bare noget af ubehaget. Herefter følger en slem hovedpine, svimmelhed og hjertet tonser ofte derudaf. Slutteligt, så kan man faktisk ikke rigtig koncentrere sig, man mister al form for god opmærksomhed og de motoriske evner er væk, så det der med at styre cyklen eller bilen – glem det, det er alt for svært. Nå ja, så er man iøvrigt også max irritabel og bare i generelt dårligt humør.

Hyggeligt!

Og så kan tømmermændene faktisk vare ved i helt op til 3 dage.

Og vi kvinder ramler desværre nemmere ind i denne skrækkelige sygdom end mændene. Vi er nemlig mere følsomme for alkohol, så der skal mindre til, før vi bliver berusede, og vi får fisme så tømmermænd, selvom vi ikke har indtaget ret meget alkohol.

No sh..

Nå, men gode råd er altså temmelig dyre her:

  1. Lad være med at drikke alkohol!
  2. Det kan vi jo ikke. Det er for kedeligt!
  3. Så drik masser af vand – før, under og efter fornøjelserne.
  4. Spis nu mad til, – der er ikke nogle, der ser din oppustethed alligevel (og brysterne ændrer sig jo ikke ved, at du spiser godt til middagen!)
  5. Drop – som i fuldstændig vildt drop – smøgerne.
  6. Slug Panodiler, når du ér blevet syg; 2 tabletter 4 gange daglig.
  7. Sov, sov sov, og stå så op og drik kaffe og cola, – måske kvikker det dig lidt?
  8. Frisk luft
  9. Tid. Lang tid – 3 dage faktisk.

Det var det. Ærgerligt nok, jeg ikke kunne finde på en 10’er, – det havde set så fint ud.

Nu har min mand både gennemført punkt 2, 3, 4, 5, 6, 7, og 8, så nu er han faktisk ikke akut påvirket, han har normal respiration og farver. Ingen hjertebanken, dyspnø eller retrosternal brystmerte – som stråler til hals og venstre arm. Han er afebril og har genoptaget fødeindtag.

Således

Tømmermænd på retur

Cont. Hvile og rigelig væske

Cont. PCM 500 mg, 2 tabletter PN max x4

Aftale om lægekontakt ved forværring, nye symptomer eller manglende bedring om 3-4 dage.

/Journalnotat slut.

Perfekt. Nu starter tv-serien Bedrag. Jeg er i Moshi Moshi Mind blødt outfit – superb til kaffe og sofahygge. Elsker det brand, tøjet og iø firmaets filosofi. Tjek det ud her .

moshim1

moshim

Kjole/Bluse fra Moshi Moshi Mind (desv. udsolgt), se andet tøj fra samme mærke her

God søndagaften til Jer alle – med eller uden tømmermænd 😉

 

Lidt om det betydningsfulde ingenting!

julekager

Julekager og kaffe. Det er da okay. Det er jo nærmest vinter udenfor idag.

De der julekager ik’, de smager så godt. Måske mest for min mand og jeg, – vi ved nemlig, at de er rørt, rullet og formet af vores datters små elsklings bløde hænder. De der hænder ik’… Til Jer med børn, tænk lige på Jeres børns hænder et øjeblik, – ja, for ikke at snakke om fødderne og tæerne, sh… de er søde ik’? Og Gud, – hvor det søde ved fødderne da virkelig bare går væk som voksen. Altså mest hos mændende!

Nå, men tilbage til julekagerne, – bare for at holde mig til det vigtige emne, som jeg meget spontant nu er endt ud i at skrive om! De var faktisk en gave til oldemor, eller det vil sige, – oldemor fik også julekagerne, bare kun de flotte, ‘de grimme, dem beholder vi – ik’ mor’? Og det gjorde vi så – gladeligt.

Til pointen:

Hjemmelavede gaver fra børnene er bare det bedste. Både for børnene og for dem, der får guldgaverne. Det der med, at det er tanken, der tæller, – den ryger jo rent ind der. Der er jo både tanker og flid bag de gaver, ja måske næsten kærlighed …

Det føles sådan.

oldekager

Det var fredag igår. I klinikken, var det en rigtig hals-dag. Røde, hævede, hvid/gul belagte, ømme og totalos ildelugtende-dårlig-smag-i-munden halse. Yes, det er træls at have halsbetændelse. Eller kyssesyge – for den sags skyld. Måske mest træls med kyssesygen, pyh de er syge, de der kyssende teenagere, og accepten af bare at skal gå hjem – tilbage til sengelejet – med Panodil, Ibumetin og håb om, at tiden bare må gå hurtigt, – det er ikke nemt.

En uge mere hos patienterne, så går det løs. Efterårsferie,- jubijuuhuu … Næsten ingen planer, bare slappe af – og så lige ud på alle de der spontan-hygge-aftaler, som altid popper op. I like that kind of holiday.

ferie

Hovedet er tomt nu, hvad handlede det her indlæg egentlig om? Ingenting? Men alligevel noget betydningsfuldt? Ja, det må vist blive overskriften…

Og så får I lige min fotogene udsigt, som jeg iøvrigt forventer at kigge på resten af dagen.

ovn

Jeg nænner ikke at skifte den knap 50 år gamle smedejerns støbte brændeovn ud, men den er nu hverken økonomisk, miljørigtig eller sundhedsfremmende. Lige nu lugter eksempelvis både jeg, hunden, vasketøjet (det rene!), stuemøblerne og alt, hvad der ellers rummes i dette hus præcis som børnehavens bålplads.

Pis.

Måske giver jeg mig allligevel, men det skærer nu lidt i mit retro-hjerte at skal kassere denne for et moderne minimalistisk glasmonster. Hmm, ej – jeg synes jo, at glasfronterne er smukke i andre folks huse, så det går nok også an i vores stue.

Slut for idag, god lørdag 🙂

 

Om patienten, og om din læge som forretning

åen

Det er morgen. Det er mandag. Det er blog-dag.

Det er solskin. Det er dejligt.

På cyklen i skole med børnene, – ik’ så tit det sker, bilen står jo lige dér. Friskolens morgensang om Jeppe Aakjær idag. Sang og hyggelig fortælling. God start på en ny dag, en ny uge.

Smiler.

På hjemvejen drejer cyklen mod Lagkagehuset, og helt uden egentlig at registrere det, så har jeg bestilt en stor Latte to-go. Hvorfor nu det? Jeg er jo på vej hjem til kaffekanden! Jeg siger det ik’ til min mand, han korser sig. Jeg føler det faktisk fuldstændig ærligt, når jeg siger, at jeg da ikke bruger ret mange penge i den forretning. Han tror mig aldrig!

Helt bevidst drejes cyklen nu mod åen og fjorden. Ahh men, hvor er det skønt. Det var da pludselig helt vildt godt, jeg købte den kaffe.

Her sidder jeg så, først lidt ved åen og så lidt ved fjorden. Af med skoene,- oh my G.. de er allerede blege de fødder. Det er jo ligemeget – og drop så tankestrejfet om spraytan på fødderne. Okay, but seriously, de er virkelig blege! Psst – billedet har fuld skrue på colors og temperature,- måske ser fødderne egentlig helt gule ud nu!?

bro

Jeg bør måske bare sidde og nyde mit view. Den friske morgenluft, roen og solens varmestråling i ryggen, but come on, det er da okay lige at snuppe en halv time med mobilen. Jeg nyder jo naturen alligevel,- bare så I ved det, Jer der går forbi mig – uden mobilen for snuden!

Jeg browser lige lidt blogs igennem, og en af mine favoritbloggere giver mig lidt at tænke over idag. Fedt. Det er jo lige dét, de – hov vi –  kan. Nogle gange er det bare easy reading – no feelings, og andre gange påvirker bloggerens indlæg dig refleksivt, provokerende, glædesfyldt, forargeligt eller på anden mulig vis.

Det var Christina fra bloggen BitteBitte, der gjorde det med indlægget; ‘En lorte weekend og noget om lægesjusk..’ Læs indlægget her .

 

Hmm – ja, det er jo self. blot ensidigt perspektiv, men jeg bliver sq lidt trist, og helt vildt træt, når jeg læser om sådan en patientoplevelse.

Hvad bilder han sig ind, den læge. Kommunikation, konsultationsteknik, patientomsorg, psykologi og alt muligt andet, ja for ikke at tale om faglig kvalitet, – hvad skete der lige? Orkede han bare ikke? Har han mon lægestress? Hmm, – no matter, det lød ikke som en okay konsultation og behandling af patient-Christina.

Lægen ved jo bedre end det. Det ved vi!

Jeg kan altså hurtigt erklære mig enig i, at Christina og hendes hals og finger burde være undersøgt ordentligt, og hun kunne (muligvis?) have startet PC-behandling allerede ved denne første lægekonsultation.

Når det så er sagt, så har jeg et stolt behov for at fortælle lidt om, at en læges klinik, jo også er en læges forretning.

Ikke at forvente, at patienterne ‘liige skal tænke på det’, nej slet ikke, men når patienterne forholder sig, ytrer sig, om lægens arbejde, så kan det være fint nok lige at tænke på, hvorfor lægen mon siger og gør, som han gør.

Det skal lægen nemlig sige og gøre. Både fordi, det siger Regionen, som jo er hans chef, og fordi, at lægen jo også skal tjene sin løn.

MEN; lægen er der altså for sine patienter. Det er patienterne – og behandlingen af dem, der er vigtig. Husk gerne på det kære patienter, vi vil altid hjælpe Jer, der kommer i klinikken.

damen

Lægens indtjening kommer via patienternes besøg i klinikken. Lægen må tjene én grundydelse pr. patient pr. dag. Derudover kan lægen tjene små ‘ekstra’ beløb ved de undersøgelser, han udfører hos patienten (blodprøvetagning, urinmikroskopi, celleskrab, podninger mv).

En enkelt læge (med sygeplejepersonale) har typisk 1500-1600 patienter,- men der er faktisk en del læger, som har mange flere patienter (op til 3-4000). Det er mange patienter, som alle skal kunne komme til lægen, når de har behov for det.

Lægen ville formentlig gerne bruge ½-1 time pr. patientkonsultation, og på denne måde undersøge og behandle flere forskellige problemer hos patienten, men det går jo ikke! Der er mange patienter at passe OG lægen må kun tage, som nævnt, én grundydelse pr. patient pr. dag,- og så lige de der (ofte små) tillægsydelser. Lægen skal derfor tage sig af det problem patienten kommer med, og derudover gøre en faglig vurdering af evt. øvrige problemer, hvad er nødvendigt (akut – om du vil) at undersøge og behandle i givne konsultation.

Derudover skal lægen føre journal over alt, hvad han siger og gør, han skal skrive henvisninger, rekvisitioner, attester (laaange attester), indberette div. patientsager, lave kvalitetskontroller af sine maskiner, og han skal sørge for at alle varer, mediciner og øvrige remedier i klinikken er hjemme og klar til brug, når patienterne står i døren. Og meget meget mere.

Bl.a. derfor er det en stor hjælp, og god egenomsorg og forberedelse, at patienten kender sin temperatur, sin sygehistorie og måske har lavet eller medbragt evt. urinprøve, når de sætter sig i konsultationsstolen.

Lægen skal også betale løn til sit personale; sygeplejersker, sekretærer og måske rengøringspersonale. Lægen skal indkøbe (hamrende dyrt) klinikinteriør, instrumenter, maskiner og så videre og så videre.

Så, lægen vil altså ikke bare skovle penge ind, – hvilket han iø heller ikke kan. Regionen har nemlig sat et loft på, hvor meget en praksislæge må tjene. Og lægen vil gerne/skal altså undersøge og behandle mere end ét problem i én konsultation, hvis han vurderer det/dem akut behandlingskrævende. Er problemerne ikke dette, så skal han kun tage sig af dem, hvis han kan nå det i den forudbestemte konsultationstid.

Én patientkonsultation er oftest tidsbestemt til 10-15 min., enkelte konsultationer til 30 min., og inkluderet, skal lægen altså også føre journal og evt. henvise, skrive rekvisitioner mv.

Og der er patienter, som venter i venteværelset.

Og andre patienter kræver akutte lægebesøg i eget hjem,- som lægen må køre ud til mellem dagens øvrige konsultationer.

 

Men kære Christina/BitteBitte, hvis du læser dette, så har jeg fuld forståelse for din ‘Lorteweekend og oplevelsen af lægesjusk’, – det lader til at være helt relevante følelser i din situation.

Og god bedring med både finger og hals 🙂

Måske kan dette indlæg give dig – og andre en fornemmelse af, at en lægeklinik også er en forretning, – men at lægen altid bør yde sit bedste for patienten.

Det tror jeg så absolut også på, at de fleste læger gør, – det må jo være derfor, de er blevet læger.

læge

Det var alt fra konsultationsnursen, som nok ikke helt ligegyldigt for nærværende indlæg, også er datter og søster til læger … 😉

God solskinsdag derude 🙂

 

Søndagstanker

sommerhat
Sommeren. Duften af hybenroserne. Solhatten. Solbrillerne. Sommerkjolen. Isvaflen. Aftenvinen.

Summertime. Easy living.

Nu er det september. Ny årstid.

Luften er frisk, renset af regnen. Solhatten fanger måske lidt regndråber, nænner ikke at lægge den væk. Der er bare noget skønt over en solhat. Sandalerne lever også endnu, – idag iført sølv-grønne sokker.

Det er søndag. The slow-motion-day.

sokker

Jeg kan godt lide efteråret.

Skovturene i gummistøvler. Luften og duften i den våde skov. Fugtige, kølige, røde kinder. Det er dejligt.

Og når du så kommer hjem, så er det så hyggeligt indenfor. Kaffen. Stearinlyset. Den lune stue og træmøblerne. Puderne og tæpperne i sofaen. Måske lidt musik, – Alex Vargas? Eller bare lidt jazz?

Og så har jeg jo bloggen. Ja, det skal blive et dejligt efterår. Hyggelige stunder foran skærmen. Tanker i frit fald.

bord

Børnene leger ved naboerne. Manden løber langt idag. Jeg sidder bare her, – tænker løse tanker og nyder kaffen. Bør jeg ikke bevæge mig lidt? Løbe en tur? Og hvad med hunden, skal den bare sove hele dagen?

Ajj – samvittigheden er efter mig. Jeg har også lige spist en pose snoller. Ahh, – du er sq ikke rigtig sund Louise! Naa, men det skal man vel heller ikke være hele tiden. Det er jo søndag. Det er slow-motion-day.

Men de andre omkring mig holder jo også søndagsfri. Hvad laver de? P.. Den ene og den anden veninde skriver om træning og løb idag, og de har det så godt, så godt.

Jeg må ud. Kom så!

Nej, stop nu. Gider du? Orker du? Du skal jo ikke.

Gad vide, om hjernen egentlig har gang i motivation nu – altså den der gode motivation? Eller drejer det sig om følelsen; ‘når de andre gør, så bør jeg også’?

Det ved jeg faktisk ikke, kan ikke rigtig få tankerne til pandelapperne – til bevidsthed.

Jeg hopper i løbetøjet. Er faktisk godt tilpas, så er det vel okay,- selvom jeg nok egentlig bukker under for presset, – altså det der pres, som ingen ved, de lægger på mig.

Nå, men jeg har det altså godt nu, – og helt sikkert rigtig godt om en time – efter løb.

Derfor gør jeg det.

Vi ses. God søndag.

nike

Nike tights, samme model – nyt mønster, købes her

🙂

Om lørdagsfrihed og om brystkræft.

saturday yoga

Lørdagmorgen. Yogamorgen.

Igår var det fredag, og det var selskab med gode venner. Åhh- jeg mærker pludselig rødvinens bivirkning.

Pyt, hovedpinen er kun lille og helt okay idag, – måske kan man kalde den for en af ‘de gode hovedpiner’?

Tænker lidt på sidste weekend. Den var fin. Må lige dele et par billeder af kunsten på vandet på Mors. Både lidt uhyggeligt med de øjne, men også helt vildt smukt.

øjne skib øjne to

Kunst-skibene kommer snart til Skive, så må jeg filme dem i fuld figur, – de er faktisk ret store.

Lidt om lørdagsfrihed.

Siden jeg stoppede mit sygeplejearbejde på Skejby Sygehus, Børne-Intensiv afdeling, har jeg virkelig værdsat min weekendfrihed – for ikke at tale om min aften- og natfrihed.

Nogle er til vagter, andre er ikke. Jeg er ikke.

Og hold da op, som de fredage fik – og har – en helt særlig skøn betydning. Jeg elsker fredage,- men dette jo fordi vi går lørdags- og søndagsfriheden imøde.

Selvom jeg blog-arbejder, så snart det bliver aften (nat!) og weekend, så føler jeg mig arbejdsfri. Det er nok noget med at kan være hjemme, og i høj grad noget med, selv at kan bestemme. Det rimede.

Mit arbejde i klinikken er hverdag. En rigtig god hverdag,- og det er vigtigt og meget betydningsfuldt at have en god hverdag.

Jeg er helt tosset med at undersøge og behandle patienter, men det skønne er også bare snakken – relationerne. Sikke en berigelse i hverdagen.

Jeg griner, glædes og undres, men jeg bliver også ked af det og forskrækket på mine patienters vegne.

Der er heldigvis mange mennesker, som har et godt, rask og sundt liv, men der er desværre også nogle, som ikke har det, og desværre en del mennesker, som mister det gode liv på grund af sygdom.

Nogle er alvorligt syge uden at mærke det. Tænk, hvor grimt og ubehageligt, en ganske forskrækkende følelse.

Sådan kan det eksempelvis være at have brystkræft.

Brystkræft. Mammacancer. Den hyppigste kræftform hos kvinder.

Derfor kvinde; tjek nu dine bryster:

  • Kig på brysterne; er de som de plejer? Er der indtrækninger, synlige buler/knuder eller sår? Og hvad med brystvorterne, ser de ud som de plejer?
  • Stræk armene op over hovedet. Kig igen og mærk så.
  • Mærk systemisk brysterne igennem, én for én; er der bule/knuder, er der ømhed (som ikke er relateret til din menstruationscyklus)?
  • Kommer der nogle gange væske (klart, gullligt, brunligt, blodbetinget) fra brystvorterne?
  • Hvad med på brystkassen og i armhulerne, mærkes de områder som de plejer, eller er der buler/knuder der?

Husk det nu. Ofte.

Og snak med din læge ved mindste forandring eller bekymring omkring dine bryster. Du er aldrig bare pjattet, pylret eller spørger dumt. Enhver læge vil tage din bekymring alvorligt, og en røntgenundersøgelse (mammografi) vil hjælpe dig videre i udredningen.

Et lille tip tilsidst. Custommade har designet en super fin t-shirt for Kræftens Bekæmpelse, desværre er både str small og  medium udsolgt lige nu, men os mini’er kan jo holde øje, måske kommer de igen.

Se t-shirten hos et par skønne bloggere her og her , og køb nu via én af dem, hvis I køber 😉

God lørdag 🙂

 

HJÆLP til dit rygestop. Hey – you can do it!

black

Black Tuesday.

Smile.

Det er dumt at ryge, det ved alle. Særligt rygerne, – og de fleste af dem svarer ja til spørgsmålet, om de ikke gerne vil stoppe deres rygning.

Men hvorfor stopper de så ikke bare?

Fordi det er mega hamrende svært. Rygningen er deres følelser, – og styr’ lige dem – kan man så sige til alle os ikke-rygere. Isn’t easy!

Cigaretterne dæmper stress og uro hos rygeren. Cigaretterne er en stor del af glæden i rygerens samvær med andre, ikke mindst, når der er fest. Cigarretterne er rygerens hverdag, rygerens vane, – og vi kender jo alle til vanens magt ik’?.

Derfor stopper rygerne ikke bare lige sådan deres rygning.

blomst

En ryger skal være motiveret for at stoppe sin rygning, – altså som i helt vildt motiveret. Og hvordan bliver rygeren lige det – nu når det er så mega dejligt at ryge?

Kære Ryger

Langt de fleste af dine cigaretter er vanecigaretter. Du tænder dem uden at tænke over det – måske trænger du slet ikke?

  • Kig på dine vaner. Find afledningsmanøvrer for vanecigaretterne, det er alligevel ikke dem, der smager bedst.

Hvilken rygertype er du egentlig? Vanerygeren? Den sociale, den psykiske eller den fysiske ryger?

Nok bare en blanding af dem alle ik´?

  • Find lige ud af det, – hvad frister dig? Og brug så igen dine afledningsmanøvrer.

Åh ja, kære Ryger, – du har vel også hørt om – eller har prøvet det tusinde gange, det der med listen over fordele og ulember ved din rygning?

  • Gør det nu bare. Det er en god liste for dig, – og kun for dig, ingen andre kan hverken bruge den, eller lave den for dig. Det er din motivationsliste.

Og så de der afledningsmanøvrer, hvilke har du? Rygetrængen melder sig i bølger og er der oftest bare lige 5 minutter.

  • Come on – hold nu ud! Bare lige 5 minutter. Be proud of yourself. Do something, – og start så lige med at børste dine tænder, det bryder smagen af ryge-lysten.
  • Aktivitet. Dans i stuen?
  • Fokus. Tegn kruseduller? Kig Instagram, Blogs (of course)?

Dine rutiner, vanerne, hvordan er de? Kaffe og cigaretter, det smager garanteret godt sammen? Du ryger sikkert med højre hånd ik’? Og hvilket mærke ryger du?

  • Drik nu bare te i stedet for kaffe
  • Prøv lige at ryge med venstre hånd hver gang nu
  • Skift cigaretmærke, og helst til én af dem, du hader (eller elsker mindst!) – måske et eller andet mentol-sh..? Eller findes de slet ikke mere?
  • Nå – men find nu bare på alt muligt irriterende, som forstyrrer det skønne i din rygning. Vær på forkant hele tiden.

Kære Ryger. Du kan garanteret godt stoppe. Og du kan hjælpes til det, hvis du vil. Læs med nedenfor.

Kærlig hilsen Louise

kage 2

Champix.

Det er navnet på den nikotinfri medicin, som kan hjælpe dig med dit rygestop.

Og det virker for rigtig rigtig mange.

Det hjælper dig med at mindske rygetrangen, abstinenssymptomerne og det er ikke så dejligt at ryge, når du tager Champix.

Psst – du fortsætter nemlig din rygning, når du starter op med Champix.

Du skal tage Champix i enten 12 eller 24 uger. Snak med din læge om, hvilken behandlingsperiode, der er bedst for dig.

Og så bare lige lidt om cigaretternes og Champix’ virkning:

  • Nikotinen i cigaretterne frigiver dopamin i hjernen. Dopamin giver dig bl.a. følelsen af velvære.
  • Dopaminniveauet i hjernen falder, når du ikke ryger, hvorfor du får rygetrang og abstinenser. Derfor tænder du endnu en cigaret, og så kører cirklen.
  • ØV!
  • Champix blokerer for nikotinen i hjernen, så du føler pludselig ikke velvære i samme grad ved din rygning mere.
  • Dopaminmængden i hjernen reduceres, og ligeledes gør din rygetrang og dine abstinenser, – og så kører cirklen.
  • JUBII!

Til slut. Du behøver altså ikke at blive en tyksak af at stoppe din rygning. Spis nu bare fornuftigt, dyrk motion og køb 7 kilo tyggegummi.

You’ll win, I swear! Og den her er til dig hver lørdag, fordi du er stoppet med at ryge 🙂

kage

 

God dag 🙂

 

Om vores udseende, – en verden af skønhed?


skoven

En lille time i skoven og ved fjorden, hver dag.

Har sagt det før, – but I love it.

Love the silence, the sound of nature, the smell, and the sun between the trees. Makes me relaxed, thoughtful and focused.

Jeg tænker på alting og ingenting, når jeg går der … Og jeg har det ret godt.

Wau – der er faktisk noget dejligt ved at være sådan øhh – midt/slut – øhh 30’erne …

Actually!

Set fra helikopteren, så er jeg jo en rigtig voksen nu, og jeg er bare, som jeg er, – jeg bliver hverken højere eller pænere. Det er okay.

Let that shit go …

Men bliver jeg så bare lavere og grimmere? Forværring – dag for dag? Og skal jeg bare acceptere det?

Ej, det er jo ikke grimt at blive ældre, men måske lidt grimt at blive lavere, nu når udgangspunket bare er 162 cm? Grrr…

Det aldrende liv er klogt, og har en meget værdifuld livserfaring.

Og det er cool, – og skal vel så også kunne ses på os?

Men jøsses, alle de muligheder vores skønhedsverden byder os idag. Der var engang, det var vovet at farve sit hår og sine øjenbryn. Oh my God, the world is different now.

Nu jonglerer vi med skønhedsfremmende midler som extensions, tatoverede bryn, spraytan, botox og restylane. Holy sh…

Og kirurgi!

Det bliver sq da en smuk alderdom, vi går i møde.

Eller hvad?

Er vi egentlig så slet ikke os selv mere?

Ahh – personligheden ændrer sig vel ikke, selvom udseendet gør?

Men hvad så med det der med at skal acceptere den måde, vi ser ud på? Det gør vi vel ikke så?

Hmm – nej, det gør vi jo ikke, men skal vi også det, nu når vi ikke synes om det? Vi har jo alskens muligheder for at ændre på det – og netop ikke bare acceptere det, – hvilket jo kan være ret bøvlet …

Det er vel bare ganske uskyldig forfængelighed, vi lider af?

Og vi har jo egentlig altid ændret på vores udseende… Om så det har været i kulturelt eller i religiøst øjemed? Samfundet, midlerne og mulighederne ændrer og udvikler sig vel bare hele tiden?

….. Tænker. Reflekterer. Tænker ….

Men hvad er det så, der er galt med det her ‘laven om på sig selv’- agtige noget? Honestly, så synes vi jo ikke rigtigt om det? Eller nogle gør jo?

Handler det i virkeligheden bare om den der lettere utiltalende kvinde-misundelse, når den ‘naturligt-udseende’-kvinde ikke synes om den ‘unaturligt-udseende’- alias ‘botox-restylane-udseende’-kvinde?

Hmm – ahh, tror du?

…. Tænker. Reflekterer. Tænker …

Det er vel noget psykisk, der er på spil? Vores sind, vores selvværd og vores måde at se på os selv og hinanden på. Måske noget med; ‘jeg synes ikke rigtigt om mig selv, så hvis jeg snyder lidt med det ydre, så kan det være, at andre – og jeg selv – synes bedre om mig’?

Det lyder jo lige pludseligt patologisk, men det er det vel ikke – nødvendigvis?

… Tænker. Reflekterer. Tænker…

Det kan selvf. også være noget med at følge med strømmen, moden, udviklingen? Tænk, hvis man pludselig var den eneste 50-årige med grå hår, rynker og hængebabser?

Ahhh – mon dog?

Men måske kan man faktisk godt have både botox og restylane i ansigtet, træne fitness every day OG have et godt selvværd – et mentalt sundt liv, og altså være bedøvende ligeglad med, hvordan veninderne og de andre jævnaldrende kvinder på gaden ser ud?

No matter what, så tænker jeg egentlig bare;

who cares, – om man ændrer på sit udseende eller ej, det skal jo for filan da ikke tage fokus i den gode relation – i det gode liv. BUM.

Der er frit valg på alle hylder girls, og hop så lige op i helikopteren  – and be proud of, what you see.

Make peace with who you are – and enjoy life and the people around you.

sommer

Idag var det sommer på terassen, – jeg nød det, håber også I gjorde det.

Tak fordi I læser med 🙂

Talgknopper – Go away!

talg

Kropspeeling og massage. Rensende og fugtgivende kropsmaske. Kropsolie og cremer. Hamphandske og naturbørste.

OMG for en dyr og omstændig omgang! Og så bare for at få fjernet de der små irriterende hvide knopper…

Talgknopper. Grrr ….

De må da kunne fjernes på billigere og mindre omstændig vis. Hmm – måske ikke, hvis du spørger en kosmetolog? Og en kosmetolog ved helt sikkert meget mere om hud og hudpleje end jeg gør, but seriously …..!

Spørg lige din læge, – han/hun kan garanteret hjælpe dig af med de små dippedutter. Kvit og frit, hurtigt og næsten uden smerte (sig’ måske bare lige, at de irriterer dig, så virker det sådan lidt sygdomsagtigt …)

Billedet ovenfor er faktisk min 8 årige datter. Jeg tror, hun har været gal på de hvide knopper omkring øjnene i næsten et år. Det er måske ikke så tydeligt på billedet, men hun har faktisk 5-7 knopper omkring hvert øje.

Men skal en 8 årig pige ikke bare sige; ‘pyt da med dem‘? ‘Jeg er fin, som jeg er’.

Det synes jeg, – men hun kan ski ikke rigtig nå hen til den pyt-da-med-det-overbevisning.

Derfor overgav jeg mig simpelthen igår, og tænkte; ‘pyt med det, de skal da bare væk de knopper‘.

Lidt prikken og skraben med spidsen af en lille nål, så var den mission klaret. 10 minutter tog det, og min datter var helt vildt glad.

nål

Det var da okay, tænker jeg faktisk nu, – selvom det dog gruer mig lidt, at min datter allerede mærker en så vedholdende forfængelighed …

Mon forfængelighed egentlig er arveligt? 😉

Nå, det var vist alt fra den moderlige sygeplejerske for idag. God aften, og tak fordi I læser med.