Same – but different! Noget om en anderledes aften.

julefrokost1

Svøbt i nye tekstiler og høje hæle, med læbestift og parfume, så var jeg på vej. Manden var med. Iført uld fra top til tå. Super smart – og vist ret varmt.

Det var årets første julefrokost igår. Vi har været der før, så vi vidste jo godt, hvad vi gik ind til. Troede vi.

Men det var anderledes igår. Hyggeligt, men anderledes.

Menneskerne ved vores bord var skønne, som altid. Det vidste vi godt.

Men hvad er det, der sker med os mennesker, når vi konfronteres med det, der er anderledes?

Bliver vi utrygge?

Nej, jeg synes ikke, det var det, der skete. Vi var jo godt tilpas.

Er det så noget med, at når vi ikke rigtig forstår, så synes det forkert, det der uforståelige noget?

Det tror jeg faktisk, der er noget om.

Vi har det vel godt i det homogene – os menneskeflokdyr. Det er et eller andet med at være en del af en flok, en del af flertallet, noget med et tilhørsforhold og tryghed.

Men stop nu lige.

Vi har da vel alle lyst til at skille os lidt ud? Få lidt opmærksomhed. Det er jo også ganske forfriskende at udleve sig selv. Og gjorde vi det alle sammen, så er vi jo overhovedet ikke homogene. Vi er jo hver vores personlighed med hver vores stil.

Igår var der alt for mange i ens bukser og ens skjorter. Men de var jo fine. Og alle genkendte maden, og den smagte jo godt. Og musikken, pyha – det var ikke lige mig, men vi genkendte ethvert nummer, og det var jo dansk (top!), og hvad er der egentlig i vejen med det? Føler mig faktisk alt for anderledes, når folk synger og danser med på det der svingom-halløj.

Nå, men jeg blev sq slået lidt bagover af den der homogene gruppe af mennesker, der var i det rum igår. Af hjertet tak, fordi vi både havde prikker på bukserne, skotsktern på jakkesættet, store briller og vilde krøller i håret ved vores bord.

Men vi var ikke som de andre. Og når de andre talte 150, og vi bare nåede de 10, så glemte vi jo helt at holde fest. Vi hyggesnakkede, men vi glemte sq at holde fest. Vores egen fest. Vi holdte jo bare de andres fest. Vi sad der på stolene, og smilede sødt og anerkendende til det ene ‘et-to-dansende’ par efter det andet.

Men hvad skal vi så med prikkede bukser, vilde krøller og skotskternet jakkesæt?

Tænker.

Nå ja, vi var måske også lidt trætte allesammen. Måske var det bare det, vi havde lyst til. At hyggesnakke og spise god mad.

julefrokost4

Gad vide, om vi egentlig provokerede nogle? Sjældent tør folk jo sige det. Det er bare mest trygt at holde sig til kun at snakke om dem, der tør.

Måske er det noget med, at folk pludselig mærker, at de egentlig gerne vil, men slet ikke selv tør. Det kunne være fedt, hvis vi forsøgte at forstå hinanden, også på de områder, eller præcis på de områder, hvor vi netop adskiller os fra hinanden. Hvis man så lykkedes med at forstå, så ville vi nok mærke en anden accept af hinandens forskelligeheder.

Jeg brugte det meste af aftenen på at prøve at forstå. Det var svært, fordi det var så anderledes. Men jeg tror faktisk alligevel, det lykkedes for mig.

Hold nu kæft, hvor er de søde de der ‘et-to-dansende’ par i deres knælange fine nederdele og skuldertasker. Og mændene i skjorter og med kort hår (som i 90 % af de danske mænd). De par der, de elskede at danse. Et-to. Et-to. Og så lige ‘den knaldrøde gummibåd’.

Det er sq okay.

Og så ham med fuldskægget og det rød-gule skotskternede jakkesæt overfor mig. Er tosset med det. Det er hipster. Det er cool. Men hvad mon de 150 ensfarvede udkants nederdele og skjorter tænkte om det?

Jeg tror faktisk ikke, at de helt forstod.

Det er nok noget med Janteloven.

Det er lige meget. Jeg vil ikke rives med. Og når jeg næste gang igen er på vej, så vil jeg øve øve øve mig i at nedbryde det fordomsfulde og åbne mit sind for det, der er anderledes. Det er jo interessant.

Altså hvis man vælger at se det som sådan. Det bestemmer man helt selv.

Og hov, vi er jo vilde med, at vi lever i et demokratisk samfund, så vi skal vel også åbne op og forsøge at forstå, og måske faktisk forsvare minoriteterne?

julefrokost2

Lipstick kiss and perfume.

Nyd nu Jeres julefrokoster derude, det er så skønt at holde fest. Jeg glæder mig max til min næste frokost om et par uger. Jeg tror sq, jeg hopper ud i noget med røde striber og kassebukser, så kan Skive teater fisme bare komme an.

God lørdag 🙂

 

Relaterede indlæg

Tømmermanden!

lys

Rolig søndag aften – og en meget stille mand. Han har været stille hele dagen, – snorkede dog højlydt indtil kl. 13.00, men stod så laaangsomt ud af sengen, tog et laaangsomt bad og var laaang tid om at klæde sig på, – alt imens han var helt helt stille. Kom så faktisk op i stuen til os andre og sagde hæst; ‘Godmorgen, jeg går lige en tur med hunden’.

Hold nu k … Den mand går jo aldrig med hunden. Og hold nu k… en ansigtskulør. Bleg, nej hvid, nej grå! Dødelig grå.

Tømmermænd.

Jeg mærker egen friskhed, overskuddet, helt vildt lige pludseligt. Jeg rummer uden problemer børnenes rullesko indendøre, elguitaren med fuld volumen på forstærkeren, og hvis det nu skulle ske, så får børnene lov til helt selv at klare konflikterne idag. Pyt da med, at det tager lidt længere tid og er lidt mere højlydt,- de skal jo lære selv at finde ud af det – børnene.

Aaahaha. Jeg har det godt. ‘Skat, nu hvor du er hjemme igen, så løber jeg lige en tur’. Det blik, han havde der skulle være foreviget, men han slap. ‘Ja selvfølgelig, det er helt ok’, fik han sagt – uden at mene et ord af det.

 

Det er egentlig et meget sjovt begreb; ‘Tømmermænd’. Man har jo straks billedet af tømrerne, det er i fuld færd med at bygge om oppe i ens hoved. Av – stop – stille nu. I Sverige kalder de det ‘Kopparslagare’, som betyder kobbersmed eller mere nutidigt; blikkenslager. Sh.. nu kan det da virkelig mærkes i hovedet, nu er der jo mega høje bankende lyde af hammer på blik- eller det er vel metalrør, plader, render og alt muligt andet forfærdeligt larmende halløj. AV AV!

Det er ikke sjovt at få den sygdom, men heldigvis debuterer den altid (altså næsten altid!) efter en svimlende sjov aften i byen. Det er jo alkoholen, der er sygdomsfremkalderen her, og symptomerne er ganske ganske ubehagelige – apropos blikkenslageren oppe i hovedet. Alkoholen skal brændes af og som ved en forgiftning vil din mave brokke sig, og du vil også blive dehydreret. Mavesyre, kvalme, diaré og opkast er bare noget af ubehaget. Herefter følger en slem hovedpine, svimmelhed og hjertet tonser ofte derudaf. Slutteligt, så kan man faktisk ikke rigtig koncentrere sig, man mister al form for god opmærksomhed og de motoriske evner er væk, så det der med at styre cyklen eller bilen – glem det, det er alt for svært. Nå ja, så er man iøvrigt også max irritabel og bare i generelt dårligt humør.

Hyggeligt!

Og så kan tømmermændene faktisk vare ved i helt op til 3 dage.

Og vi kvinder ramler desværre nemmere ind i denne skrækkelige sygdom end mændene. Vi er nemlig mere følsomme for alkohol, så der skal mindre til, før vi bliver berusede, og vi får fisme så tømmermænd, selvom vi ikke har indtaget ret meget alkohol.

No sh..

Nå, men gode råd er altså temmelig dyre her:

  1. Lad være med at drikke alkohol!
  2. Det kan vi jo ikke. Det er for kedeligt!
  3. Så drik masser af vand – før, under og efter fornøjelserne.
  4. Spis nu mad til, – der er ikke nogle, der ser din oppustethed alligevel (og brysterne ændrer sig jo ikke ved, at du spiser godt til middagen!)
  5. Drop – som i fuldstændig vildt drop – smøgerne.
  6. Slug Panodiler, når du ér blevet syg; 2 tabletter 4 gange daglig.
  7. Sov, sov sov, og stå så op og drik kaffe og cola, – måske kvikker det dig lidt?
  8. Frisk luft
  9. Tid. Lang tid – 3 dage faktisk.

Det var det. Ærgerligt nok, jeg ikke kunne finde på en 10’er, – det havde set så fint ud.

Nu har min mand både gennemført punkt 2, 3, 4, 5, 6, 7, og 8, så nu er han faktisk ikke akut påvirket, han har normal respiration og farver. Ingen hjertebanken, dyspnø eller retrosternal brystmerte – som stråler til hals og venstre arm. Han er afebril og har genoptaget fødeindtag.

Således

Tømmermænd på retur

Cont. Hvile og rigelig væske

Cont. PCM 500 mg, 2 tabletter PN max x4

Aftale om lægekontakt ved forværring, nye symptomer eller manglende bedring om 3-4 dage.

/Journalnotat slut.

Perfekt. Nu starter tv-serien Bedrag. Jeg er i Moshi Moshi Mind blødt outfit – superb til kaffe og sofahygge. Elsker det brand, tøjet og iø firmaets filosofi. Tjek det ud her .

moshim1

moshim

Kjole/Bluse fra Moshi Moshi Mind (desv. udsolgt), se andet tøj fra samme mærke her

God søndagaften til Jer alle – med eller uden tømmermænd 😉

 

Lune boller og jakke ligeså

boller

I denne grove, kernede og speltede sundhedsverden, har man jo helt glemt, hvor læksi de der helt, som i fuldstændig helt, hvide lune boller smager. Vupti, så havde jeg da lige slugt 3 boller, faktisk helt uden at registrere det. Tyggede jeg overhovedet i det brød? Det behøvede jeg vel egentlig ikke, det kunne jo faktisk bare klares med tungen.

Børnene får en god morgen i morgen. Blege boller uden ubehagelige overraskelser. Jeg kan vist lige så godt forberede mig på diskussionen om pålægschoko på en hverdagsmorgen eller ej? Det er som om, at det der chokopålæg bare matcher hvedebollen lidt for godt, – og så for et barn, det er jo himmelsk.

Nå – emneskifte.

Så fik jeg fisme lige en ny jakke idag. Lidt lunere end hvedebollerne og næsten lige så blød som samojedhunden. Kom an vintervejr!

jakke

jakke2

Tiger of Sweden imiteret pels (grå udsolgt), men sort og brun kan købes her

Savner du et laaangt kram, så skynd dig at få købt den her jakke, den er alt for blød til korte kram. Husk blot at hænge den på øverste knage, hvis du har børn og hund,- begge væsener drages af den bløde pels. Ja okay, imiteret pels,- i’m not that rich! Min datter følte, hun var svøbt i en bamse i den jakke, og hunden troede straks, at der var kommet dyrebesøg, så det var med logrende hale og parat til leg.

Lidt bøvlet at skal arbejde for det ejerskab, men overall, så føles jakken lige nu som et ganske fint køb.

Skriveblokade! Mobilen og fjerneren stjæler min opmærksomhed i aften. Like a empty headed girl!

Slut P.. Vi ses. Sov godt om lidt 🙂

 

Søndagstøj – og takkekage i børnehøjde

sorte-sko

Strik fra H&M her . Ruskindsnederdel fra Outfitters Nation (udsolgt), men similar her . Skindjakke fra MDK her . Laksko fra Sofie Schnoor (udsolgt), men similar her  og her .

Så er efteråret accepteret, og de lange sorte er forrest i strømpeskuffen igen. Og dog, skindjakken måtte tilbage på knagen, – too cold today. Heldigvis røg min vinterjakke ud sidste år, – og heldigvis, fordi jeg jo så skal have en ny jakke i år. Skijakken er alt for skiagtig til andet end skiløb. Hundeskovtursjakken (hedder den jakke pludselig nu!) er for beskidt og gammel-grim til andet end skovturene. Ja, så er jeg jo tilbage ved, at sidste års jakke er røget ud, faktisk var den ganske slidt op, believe me or not, så nu må jeg altså på jakkejagt.

Og det er jo en lækker jagt.

Vupti – 1 time med morgenkaffen, så er den nye jakke fundet, bestilt og betalt. Altid lidt for spændende at købe sit outfit online, – men nu skal jeg bare lige glemme mit køb lidt, så er det ekstra skønt, når posten kommer med pakken om nogle dage.

I’ll show You later…

Skål i lørdagsvin og chili-snask,- som for tiden er sovsen til alle madretter herhjemme. Yummi!

chili-vin

Goood Chili Mayo – og Ketchup fra Søstrene Grene

Vi skal på takke-besøg idag. Bare børnene og jeg. Der skete nemlig noget ret vildt herhjemme i formiddags,- altså sådan mest i børnehøjde-ret-vildt.

Det ringede på døren. Uventet. Jeg sad på toillettet. Råbte til min dreng, at han lige måtte åbne for den uventede gæst. Der stod så en 71 årig mand, lettere grov i stemmen, og påstod, at han kendte mor – alias mig. Min dreng genkendte ikke manden. 1 sekund senere, stod drengen derfor med meget åbne øjne – og meget åben dør – hos mig på toilettet (ulembe ved børnefamiliens altid ulåste toiletter!). ‘Mor, der står en gammel mand i stuen, som vist kender dig’ . Jeg fik ret hurtigt toiletdøren smækket i – med benet -, og fik færdiggjort mit toiletbesøg.

Det var sq min gamle chef fra Burgerbaren, hvor jeg jobbede under gymnasietiden, der stod der midt i min stue. Manden var faktisk ganske genkendelig for mig, idet min datter og jeg tidligere på dagen havde snakket med ham ved den lokale købmand. Nu stod han så der midt i min stue – med hænderne på ryggen, og sagde; ‘det kan godt være, at jeg er skør, men værsgo’, og så rakte han mig en kasse (stor kasse, dyr kasse) fyldt med Disneykort – som er produktet af en eller anden samle-dille, min datter er en del af at elske i øjeblikket.

‘What’!

Disneykort-kassen var simpelthen til min datter, som denne rare mand tidligere på dagen havde syntes var sådan en sød pige, og derfor havde han købt denne kasse til hende. Og jeg kunne bare vove på ikke at tage imod den. Bum.

Takkekram, og så var manden ude af døren igen.

‘What’?

Så kom datteren hjem, og hendes dag blev pludselig ret meget bedre end nogensinde før.

‘Det var da helt vildt, det der’, sagde min dreng.

‘Ja’, sagde jeg,- og tænkte what! why?

Nå, men datteren planlagde så en takketingeling, som skulle være en kage, og den skulle laves ASAP, og afleveres til denne virkelig rare gamle mand.

Det gjorde børnene så.

Og det gjorde pludselig den virkelig rare mands dag ret meget bedre end nogensinde før.

kage1 kage2

Det var en god søndag.

Håber også, I har haft en dejlig søndag. Tak fordi, I læser med 🙂

 

Indlægget inkluderer affiliatelinks.

Om at opleve livet – og om Ida Corr’s ‘Når jeg bliver gammel’

sort

Bluse og strømper /H&M. Jeans /Only. Støvler /Ganni.

Monday in black.

Det var koldt i morges, ret koldt. Jeg har fri fra arbejdet i klinikken idag, og derfor gjorde jeg mine børn den bjørnetjeneste at køre dem i skole. Bum. Det var dumt. Det ved jeg, jeg mærker i morgen tidlig, når drengen igen ik’ kan overskue at skal på cyklen i skole, – men det skal han selvfølgelig.

Fremover på mine fridage, så cykler vi til skolen. Ingen tvivl.

Morgensangen på Friskolen var dejlig, – helt som vanlig. Jeg er med til morgensang én gang om ugen, og jeg mærker hver gang en taknemmelighed og glæde over, at mine børn starter alle deres skoledage på denne måde. Det er højtideligt, sjovt og hyggeligt, og følelsen af fællesskab og nærvær forstærkes for hver gang de børn og de voksne sidder tæt sammen i det rum. Klaverspillet, sangene og de små historier, – der er så mange elementer, som gør hver morgen på Friskolen til en dejlig morgen.

Den. Lille. Friskole. Er. Fantastisk.

Hvordan lærer vi egentlig selv og hinanden at mærke de der gode stemninger, som livet giver os? Jeg snakker tit med mine børn om ‘gode stemninger’, og jeg kan se på dem, når de nyder en ‘god stemning’, men det der med at gøre oplevelserne og følelserne bevidste i nuet, det er faktisk ikke så nemt. Heller ikke for voksne.

Det får mig til at tænke på, hvor berørt jeg blev, da jeg hørte Ida Corr synge Peter A.G.’s Gnags-nummer; ‘Når jeg bliver gammel’.

Shit (undskyld), – jeg mener, WAU – hvor var det inderligt, yndefuldt og en ganske fantastisk version af det nummer. Ida Corr med hendes hæshed og smukke smukke ansigtsmimik, det var jo helt vildt, som man pludselig kunne mærke den sang.

Jeg er jo ikke gammel, – det var ikke derfor, at sangen ramte mig så dybt. Og mens jeg lyttede til den, vidste jeg nok ikke præcis, hvad det var, der skabte mine rørte tårer, men når jeg her bagefter hører den igen, så ved jeg det.

Jeg tænker på mine forældre. De må jo desværre nok siges at være lidt gamle. Mine forældre formår at være bevidste om at nyde deres liv og de oplevelser livet giver dem. Eksakt, som sangen fortæller os. Jeg kan præcis se mine forældre sidde der i solen på bænken, både sammen og hver for sig, med livsnydende blikke på havets bølger, som slår ind over molen. Fulde af liv. Og min far med æblet og lommekniven, – omhyggeligt skæres og nydes bid for bid. Pludselig glæder jeg mig inderligt til selv at skal sidde der på bænken en dag. Tænk sig bare at kan sidde der og mærke alle sanser. Fuldstændig uforstryrret, ufortravlet og med en livsro, – om så man er to eller i ensomhed.

Mon evnen til at mærke livet på denne måde forstærkes netop fordi man er gammel?

Måske ikke nødvendigvis, – men livet som gammel forærer dig vel en ro og en tid til at tænke over livet, og til at tænke over at nyde livet. Nok fordi, at bevidstheden om, at livet ikke er evigt mærkes tydeligere, når man er gammel.

Men sådan bør vi alle jo opleve livet. Ung som gammel. Vi aner jo ikke, hvonår vi skal herfra.

Sikke som den sang pludselig giver mening. Også for mig, som jo slet ikke er gammel.

Brug lige små 4 minutter på at lytte til den smukkeste Ida Corr med; ‘Når jeg bliver gammel’, tryk  her .

sort2

Jeg dør lige lidt over den version igen. Pyh ha…

Nu vil jeg nyde en ganske almindelig mandag aften med rødvin og silkestrømper i selskab med min allerbedste mand og vores to dejlige børn.

Lige nu, er jeg nemlig helt bevidst om at opleve – og at nyde mit gode liv.

roedvin

God aften, og tak fordi I læser med 🙂

 

Café Ulla Colorful Terkelsen, London, – og en behagelig skindnederdel!

kaffetogo

‘Skriver du ikke bare lige, når du kører, så har jeg 2 x latte klar?’

‘Thumbs up – emoji’

Og ganske skønt, så var der dampende, duftende, hjemmebrygget latte i de fineste dueblå engangs to-go kaffekrus. Det er faster, når hun er bedst. Præcist tilpasset den forestående tøsetur.

Psst, find to-go krusene i Søstrene Grene,- super fine til den feminine picnickurv.

Afsted det gik til dejlig musik, og så bare snakke, snakke, snakke. Skøn dag.

ullat2

Det var det, vi skulle. Hele sommeren har jeg tænkt på den café.

‘Café Ulla Terkelsen, London’ i Ålborg. Sjovt og hyggeligt sted. Inspirerende og stimulerende. Hmm – overstimulerende? Nej, – fedt. Afslappet og hjemligt. Mennesker med krøller og glat hår, store briller og små briller. Lyserøde laksko, og lilla strømper. Strutnederdele og slidte jeans. Business suits og silkeskjorter. Lækre mennesker og smukke mennesker, skæve næser og stritører, venlige mennesker og smilende mennesker. Stribede puder og kulørte lamper, prikkede skåle og blomstrede krus. Stole og sofaer i alle mulige farver og former. Lamper i farvet metal og med lyserødt plys, et dameben med stilletter på væggen. Vinylplader og dulleblade, boligblade og brætspil, malebøger og børnebøger. Knager og døre i forskellige farver og modeller, tegninger på ruderne, hinkelege på gulvene, spøjse plakater på toiletterne og spejle indrammet i gule og lyserøde trærammer. Et rum med højt til loftet – fysisk og mentalt. Afskærmende postkasserøde tremmer, vægge af rå mursten og en bar fyldt med flasker og tappehaner, en pink espressomaskine, beton og et akvarie som vindue til køkkenet, hvor kokkene kan skimtes mellem orange fisk og grønne planter.

Nå ja, og så morgenkompletten. Ret billigt; 55 kr og så 35 kr for kaffe ad libitum. På farvede, prikkede, stribede og blomstrede tallerkner, skåle, glas og krus, nød vi hjemmebagt brød, orange humus og perleløg. Rød chilipuré, pølse og ost. Gul vandmelon, skyr med rugbrødscrunch. Nødder, tørret frugter og hindbærkrymmel. Kokos, orange tivolikrymmel og rababerkage, – og meget meget mere – med farver på.

Dejligt mad, og et lettere smagløst, men fantastisk hyggeligt farvemekka. Et multikulturelt rum.

Det sted elsker jeg.

ullat1

ullat4

ullat6

ullat7

ullat5

ullat3

Men hvorfor Ulla Terkelsen? Jo, det er nemlig

  • en korrespondentcafé opkaldt efter Ulla Terkelsen
  • Caféen er opfundet og ejes af en nordjysk pige; Helen Jensen, som allerede ejer én nordjysk korrespondentcafé; ‘Café Ib René, Cairo’
  • Ulla Terkelsen støtter ‘det frie erhverv’, og var med det samme med på idéen om en nordjysk café opkaldt efter hende, – og Ulla valgte selv, at det var byen; London, som skulle tilknyttes caféens navn.

Det var vist det, jeg kunne opdrive omkring den historie,- men tjek lige hjemmesiden, og forkæl Jer selv med et besøg i caféen. Det er en skøn skøn oplevelse.

Boede jeg derude i vestbyen, så blev en kop kaffe og lidt magasinlæsning i den café ret sikkert en hverdags-ting for mig.

Nå, men jeg kommer altså igen Ulla, – og måske næste gang i skindnederdel til en drink i baren. Du har jo meget meget mere at byde på, har jeg hørt ….

nederdel1

nderdel3

nederdel4

nderdel2

Home-shooting …

Nederdelen er fra Ganni, en ældre sag, så ikke muligt med link, men brug google, – der findes millioner af skindnederdele, som er ret fine. Denne her er super behagelig, – faktisk slet ikke noget med små skridt og klistrende lår. Just nice to wear.

Alt for nu. God søndag aften, og tak fordi I læser med, – og kør’ så til Ålborg, så snart I kan, – den café der, den er altså fin  🙂

 

Aftensol og Leopard-smart

aftensol

Det er ik’ så tit, jeg er på hundetur om aftenen, – det hører eftermiddagen til hos mig. Igår nåede jeg det bare ikke, og det var ganske umuligt at slippe, så kl. 20 gav jeg efter for de brune hundeøjne, og wau – det var fint. Skoven var ret meget for mørk for mig på det tidspunkt, – ahh flashback til teenageårene, hvor jeg total paranoia agtigt selv cyklede hjem fra badminton om aftenen.

Igår gik jeg derfor med vuffi til vandet istedet.

Smukt.

Og så har jeg iøvrigt fået nye leoparder, – er åbenbart ikke træt af det print endnu… Jeg er jo altid lidt mode-bagud!

leo2

leo3

leo1

Jeg er nu temmelig usikker på, om jeg kan tilvænne mig det brede buksesnit igen (ja, har været der før, er jo > 35 år). Snittet og stoffet er super behageligt, men efter en del år i slim and skinny, så er det altså ret uvanligt med denne flagren om benene. Føles faktisk lettere kikset! Jeg er pludselig i tvivl om, hvorvidt jeg alligevel skal give min søn ret i, at det jo ligner natbukser det her,- selvom jeg jo selvfølgelig cuttede ham totalt af på den udtalelse igår. ‘Det er altså total moderna’, sagde jeg bare!

Men hvad så med at dress’e dem lidt ned, – sådan lidt mere casual, – maybe better? Like Ganni style.

Hmm, can’t really feel it…

leo6

leo4

leo5

Vist bare tilvænning …

Desværre er jeg a little too late again med mine links options.

Både Ganni og Gina Tricot har nemlig allerede denne model udsolgt online (tror jeg nok?), men måske kan modellen googles frem? Ellers må I old school agtigt på strøget og ud i butikkerne.

Ganni’s leoparder kan ses her , er bare lidt dyre. Gina Tricot’s bukser kan ses her , og er jo mega max billige, – altså som i sv.t. en pose fredagssnol… Mine er fra Gina Tricot, og jeg har købt dem the-blogger-way  her . Modellen laves også i andre farver og prints, tjek her , her og her . Det kan jo være, at I er blevet trætte af leopard, – I just love this animal print.

Det var vist bare det for i aften. Slut P. Ha’ det godt – be happy 🙂

 

Oh yes – it’s friday again!

floedeboller

Længe ventet fredag. Tid til flødeboller med blåbær og lakrids, – really nice. Ja, vi er kun fire i vores familie, men jeg spiser bare lige hurtigt den femte, inden de andre kommer hjem…

Jeg har fået en pakke med posten idag. Det var ikke en overraskelse, joo – lidt faktisk. Jeg forsøger nemlig altid hurtigt at glemme mine online køb, så ventetiden til pakken kommer ikke er så uendelig, uudholdelig og ganske irriterende lang.

Det lykkeds mig også lidt denne gang.

Det var faktisk et helt anderledes køb, og jeg har overhovedet ikke dårlig samvittighed over det, selvom der ligger 17 andre lignende varer inde i skabet.

Like; not need to, just nice to ….

Men jeg har faktisk rigtig god samvittighed over det her køb.

Derfor får I lige mig i mit nye køb, med morknold på hovedet, solbriller (indenfor, why?), i fredagshumør og med solens skønne stråler i ryggen.

SAVE t-shirt til støtte for Red Barnet, og produceret i samarbejde med Costume og Samsøe & Samsøe (købes her , og i grå her).

save

save-2

Fin t-shirt, blød og behagelig, og stadig kridhvid, – Dear God, help me not ruin it… Jeg er ikke supermum til hvidvask!

Nå, men det er jo fredag, og Jer der har læst med på bloggen, ved godt, at det der med madlavningen om fredagen, altså er total no-go for mig. Jeg orker ikke. Jeg vil holde fri fri fri.

Men igår stod aftensmaden på det her

havregroed

Så det går jo ikke med rugbrød idag. Min dreng flipper, min mand vil se meget alvorligt på mig og min datter vil spørge, om hun godt må tage yoghurt igen … Det går jo ikke.

Pizza? Sushi? Thai?

For dyrt!

Min mor er helt vild god til ‘tøm køleskabet’ til aftensmad, og selvom det egentlig lyder så absolut klamt, så er det faktisk altid et ganske glimrende måltid, der kommer ud af det.

Det prøvede jeg så, – og det var faktisk lækkert. For filan da også – wau!

Hotdog med avokado, fetaost, chilihumus, tomatsalsa og syltede agurker, – sidstnævnte skulle nok i virkeligheden ikke have været på!

hotdog

hotdog2

Stor succes, og så på en fredag. Med vin til.

Ja, altså datteren fik godt nok sin yoghurt igen i aften…

Det var fredagstankerne fra arbejdsbordet i denne uge. Bordet, hvorved jeg lige kunne snuppe den femte flødebolle, inden jeg skulle have den første og eneste (tror de andre) flødebolle sammen min søde familie.

Skål, shhh …

kaffefloedeb

Det er weekend nu. Nyd det.

Yees – stay happy 🙂

 

Søndagstanker

sommerhat
Sommeren. Duften af hybenroserne. Solhatten. Solbrillerne. Sommerkjolen. Isvaflen. Aftenvinen.

Summertime. Easy living.

Nu er det september. Ny årstid.

Luften er frisk, renset af regnen. Solhatten fanger måske lidt regndråber, nænner ikke at lægge den væk. Der er bare noget skønt over en solhat. Sandalerne lever også endnu, – idag iført sølv-grønne sokker.

Det er søndag. The slow-motion-day.

sokker

Jeg kan godt lide efteråret.

Skovturene i gummistøvler. Luften og duften i den våde skov. Fugtige, kølige, røde kinder. Det er dejligt.

Og når du så kommer hjem, så er det så hyggeligt indenfor. Kaffen. Stearinlyset. Den lune stue og træmøblerne. Puderne og tæpperne i sofaen. Måske lidt musik, – Alex Vargas? Eller bare lidt jazz?

Og så har jeg jo bloggen. Ja, det skal blive et dejligt efterår. Hyggelige stunder foran skærmen. Tanker i frit fald.

bord

Børnene leger ved naboerne. Manden løber langt idag. Jeg sidder bare her, – tænker løse tanker og nyder kaffen. Bør jeg ikke bevæge mig lidt? Løbe en tur? Og hvad med hunden, skal den bare sove hele dagen?

Ajj – samvittigheden er efter mig. Jeg har også lige spist en pose snoller. Ahh, – du er sq ikke rigtig sund Louise! Naa, men det skal man vel heller ikke være hele tiden. Det er jo søndag. Det er slow-motion-day.

Men de andre omkring mig holder jo også søndagsfri. Hvad laver de? P.. Den ene og den anden veninde skriver om træning og løb idag, og de har det så godt, så godt.

Jeg må ud. Kom så!

Nej, stop nu. Gider du? Orker du? Du skal jo ikke.

Gad vide, om hjernen egentlig har gang i motivation nu – altså den der gode motivation? Eller drejer det sig om følelsen; ‘når de andre gør, så bør jeg også’?

Det ved jeg faktisk ikke, kan ikke rigtig få tankerne til pandelapperne – til bevidsthed.

Jeg hopper i løbetøjet. Er faktisk godt tilpas, så er det vel okay,- selvom jeg nok egentlig bukker under for presset, – altså det der pres, som ingen ved, de lægger på mig.

Nå, men jeg har det altså godt nu, – og helt sikkert rigtig godt om en time – efter løb.

Derfor gør jeg det.

Vi ses. God søndag.

nike

Nike tights, samme model – nyt mønster, købes her

🙂

Om lørdagsfrihed og om brystkræft.

saturday yoga

Lørdagmorgen. Yogamorgen.

Igår var det fredag, og det var selskab med gode venner. Åhh- jeg mærker pludselig rødvinens bivirkning.

Pyt, hovedpinen er kun lille og helt okay idag, – måske kan man kalde den for en af ‘de gode hovedpiner’?

Tænker lidt på sidste weekend. Den var fin. Må lige dele et par billeder af kunsten på vandet på Mors. Både lidt uhyggeligt med de øjne, men også helt vildt smukt.

øjne skib øjne to

Kunst-skibene kommer snart til Skive, så må jeg filme dem i fuld figur, – de er faktisk ret store.

Lidt om lørdagsfrihed.

Siden jeg stoppede mit sygeplejearbejde på Skejby Sygehus, Børne-Intensiv afdeling, har jeg virkelig værdsat min weekendfrihed – for ikke at tale om min aften- og natfrihed.

Nogle er til vagter, andre er ikke. Jeg er ikke.

Og hold da op, som de fredage fik – og har – en helt særlig skøn betydning. Jeg elsker fredage,- men dette jo fordi vi går lørdags- og søndagsfriheden imøde.

Selvom jeg blog-arbejder, så snart det bliver aften (nat!) og weekend, så føler jeg mig arbejdsfri. Det er nok noget med at kan være hjemme, og i høj grad noget med, selv at kan bestemme. Det rimede.

Mit arbejde i klinikken er hverdag. En rigtig god hverdag,- og det er vigtigt og meget betydningsfuldt at have en god hverdag.

Jeg er helt tosset med at undersøge og behandle patienter, men det skønne er også bare snakken – relationerne. Sikke en berigelse i hverdagen.

Jeg griner, glædes og undres, men jeg bliver også ked af det og forskrækket på mine patienters vegne.

Der er heldigvis mange mennesker, som har et godt, rask og sundt liv, men der er desværre også nogle, som ikke har det, og desværre en del mennesker, som mister det gode liv på grund af sygdom.

Nogle er alvorligt syge uden at mærke det. Tænk, hvor grimt og ubehageligt, en ganske forskrækkende følelse.

Sådan kan det eksempelvis være at have brystkræft.

Brystkræft. Mammacancer. Den hyppigste kræftform hos kvinder.

Derfor kvinde; tjek nu dine bryster:

  • Kig på brysterne; er de som de plejer? Er der indtrækninger, synlige buler/knuder eller sår? Og hvad med brystvorterne, ser de ud som de plejer?
  • Stræk armene op over hovedet. Kig igen og mærk så.
  • Mærk systemisk brysterne igennem, én for én; er der bule/knuder, er der ømhed (som ikke er relateret til din menstruationscyklus)?
  • Kommer der nogle gange væske (klart, gullligt, brunligt, blodbetinget) fra brystvorterne?
  • Hvad med på brystkassen og i armhulerne, mærkes de områder som de plejer, eller er der buler/knuder der?

Husk det nu. Ofte.

Og snak med din læge ved mindste forandring eller bekymring omkring dine bryster. Du er aldrig bare pjattet, pylret eller spørger dumt. Enhver læge vil tage din bekymring alvorligt, og en røntgenundersøgelse (mammografi) vil hjælpe dig videre i udredningen.

Et lille tip tilsidst. Custommade har designet en super fin t-shirt for Kræftens Bekæmpelse, desværre er både str small og  medium udsolgt lige nu, men os mini’er kan jo holde øje, måske kommer de igen.

Se t-shirten hos et par skønne bloggere her og her , og køb nu via én af dem, hvis I køber 😉

God lørdag 🙂