Et godt motto på den frie skole i Skive

farver frieren

‘Mor, skal du ikke skrive om det der med, at man skal gribe hinanden i at gøre noget godt’?

‘God idé min dreng’.

 

Grib’ hinanden i at gøre noget godt!

Jeg tror på, at det er et motto, der virkelig kan flytte noget. Ikke kun blandt børnene på vores Friskole, men alle steder, – også hjemme hos os selv og på vores arbejdspladser. Og det er jo egentlig helt vildt simpelt. Find ud af med dig selv, hvem der i klassen, på arbejdspladsen eller derhjemme, du i morgen skal gribe i at gøre noget godt. Bare én gang – ved ét menneske – hver dag.

 

‘Men mor, det er jo mega pinligt, hvis den man ‘griber’, slet ikke siger noget’

‘Synes du det’? ‘Det synes jeg egentlig ikke’.

smiler

‘Vil du ikke også det’? ‘Måske siger han ikke noget – eller smiler han ikke igen, ham du ‘griber’, fordi han er genert – eller så helt vildt glad i maven, at han ikke lige ved, hvad han skal gøre’?

‘Det kan da godt være’ (sagt sådan lidt tørt …. Men sådan er det nok bare at forsøge at filosofere med en 10 årig!).

loving coffee

God aftenkaffe derude.

 

Relaterede indlæg

CrossFit – det tog 4 dage!

paintball

4 dage siden nu, og stadigvæk øm! Og det var ikke engang den fuldstændig crazy hårde paintball, der gjorde det (for mig!), – det var en times CrossFit,- ja én sølle time! Jeg er ganske chokeret over min så ringe muskelstyrke, når det handler om Workouts på tid. Yoga, løb og tonsen-rundt-i-huset-og-gøre-rent-og-vaske-tøj-og-servicere-det-ene-barn-efter-det-andet, – troede jeg virkelig på, gav mig bare lidt mere styrke. Nå, det gider jeg da overhovedet ikke skrive mere om!

Jo – forresten lige lidt om Paintball. Det er da simpelthen bare ikke fedt at blive tyret ned i den skov der. 20 minutters forberedelse med info., omklædning og håndslag på, at vi selvfølgelig ikke går efter hovedet, var egentlig en fin nok start. Men efter 3 minutter i fake-war-skoven var alle 8 hænder i luften for tegnet ‘Jeg er ramt – og går ud af banen ‘, og med skud på hjelm, strube, i mund samt på arme og ben, måtte vi ret hurtigt erkende, at det der fis, det gider vi ikke.

Måske lidt tøset? (I behøver ikke at svare..)

Endelig ovenpå igen idag, sætter mig ned uden muskelsmerte (my God – that squat nearly killed me), og måtte forkæle mig selv på turen hjem fra klinikken (okay – 5 minutters køretur!). Men den her sugar- iskaffe, den var faktisk okay, selvom jeg vanligt nægter mig adgang på McD – med mindre børnene eller tømmermændene overvinder mig.

mc iskaffe

God dag derude.

 

Børnenes avis

kidsnews

Nyheder på børnesprog. Om EU, om X-Factor-vinderne, om bekymrede forældre, om ulve, om hemmeligheder på mobilen – ja, om alt muligt. Alt det vores børn spørger om, når de hører, vi voksne snakker hen over hovederne på dem (altså det gør vi jo selvfølgelig aldrig hjemme hos os!).

Mega godt påfund, at børnene skal have deres egen nyhedsavis. De skal da også have lov til at sidde en halv time på toilettet med avisen – ligesom far!

Børneavisen hedder Kids’ News, og kan lånes på bibliotekerne, hvis man lige vil teste den inden abonnementet købes. Øvrigt godt om avisen kan I google Jer til….

google

Avisen er et godt alternativ til aftenslæsningen, hvis altså ikke avisen blev læst under tolietbesøget tidligere på dagen! Herhjemme er avisen ret fin at have i baghånden, når mor igen har lånt en mega kedelig bog på biblioteket (fordi hun igen ikke lige fik drengen med på biblioteket, da der skulle lånes bøger).

Det var vist bare det, jeg ville sige idag, – naturligvis med det mellem linjerne, at vi aldrig springer over den daglige læsning hjemme hos os (ha ha), siger børnene (endnu mere ha ha).
bogstav

God dag derude.

 

Monday recovery

monday

Den gik desværre ikke i morges! Derfor – efter 5 stærke af dem her

kaffe

– lidt arbejde i klinikken og på bloggen, så nåede jeg endelig til følelsen af
monday

Godnat og sov godt.

 

Godmorgen på Friskolen i Skive

friskolen

Klokken er 8.00 og du er egentlig lidt træt. Du åbner døren til Friskolen i Skive, kigger op og det første du møder er en lille dreng fra Børnehaveklassen, der siger ‘Godmorgen Louise’ – og han smiler. Nu er trætheden allerede glemt.

Inden du er nået frem til salen, hvor Morgensangen foregår, så har du sagt godmorgen til flere både børn og voksne, lærere og forældre, – faktisk var der ikke nogle, du gik forbi, som ikke sagde godmorgen til dig.

Sådan er det at møde ind på Friskolen i Skive. Nærværende, rart og med følelsen af at være en del af fællesskabet.

Uret viser nu 8.10 og den aldrende klokke lyder i alle skolens små kroge. Den spredte snak og grinen samles stille og roligt i salen, hvor alle børn og voksne sætter sig ned – på gulv og på bænke. Pludseligt – ud af ingenting, er alle i salen stille – helt stille, og Friskolens leder siger ‘Godmorgen’. Alle i salen – børn og voksne – svarer med et fælles ‘Godmorgen’. Lederen svarer igen, smilende, ‘vi starter med at synge’.
Til det altid korrekte og fine klaverspil, synger vi alt fra gamle danske viser og salmer, til moderne popsange og sjove børnesange, og alle synger med, børn som voksne.

Sådan er det at starte Morgensangen på Friskolen i Skive. Nærværende, rart og med følelsen af at være en del af fællesskabet.

Efter den første sang, træder lederen igen frem, og fordi alle er stille og kigger op, så kan hun med helt almindelig talestemme fortælle, hvad hun har på hjerte. Og hun har altid noget på hjerte, og det er altid i god tone, at friskolens og livets regler lige opsmumeres, så alle bekræftes i, hvad der er ret og ikke ret. Herefter følger evt. øvrige beskeder, fortællinger og optræden, som både børn og voksne ofte beriger fællesskabet med. Er der fødselsdag i huset, om det er barn eller voksen, så flager alle med hver sit stofflag på træpind, mens Friskolens egen fødselsdagssang synges.

Slutteligt synger vi endnu en sang sammen, og lederen runder Morgensangen af med et smilende ‘Godmorgen – og ha’ en god dag’, og alle svarer ‘Godmorgen’.

Sådan er det hver morgen at starte dagen på Friskolen i Skive. Nærværende, rart og med følelsen af at være en del af fællesskabet.
Det synes jeg, er en helt fantastisk hverdagsmorgen – om så du er barn eller voksen, fordi du mærker, at du er noget værd – i fællesskabet med alle de andre.

friskole

God dag derude.

 

Sunday treat

sunday

Godmorgen, av! Jeg går lige i bad, av – åh Christian (min mand) gider du ikke lige tage shampooen, jeg kan simpelthen ikke bukke mig ned efter den, av! Åh – Magnus (min dreng), gider du ikke lige tage solcremen i nederste skuffe, tak, av! Alberte (min pige), er du ikke lige sød at smøre solcreme på min ryg, og ben – av! Tak min kære familie, av!

Debut CrossFit igår. Debut Paintball igår, – av for h….. Og ‘you crazy woman’ så skulle forhindringsbanen også lige knokles igennem. But why?

Betaling: Universel myalgi (garanteret hele ugen), av!

Tak til: Tøserne (og Gud – for at det ikke gik værre)

Mit sunday treat i denne uge kan kun være hjemmebag og morgenkaffe (4 timer), ro og hvile (10 timer) og en laangsom gåtur (15 min.).

Av!

regnbue

God søndag til Jer alle, og tak fordi I læser med.

 

Oh friday – let me hug you!

vin2

Okay – jeg indrømmer det, jeg nurser kun 30 timer om ugen, – men alligevel, så ér fredag altså bare en lækker dag. Tid til vin og morgenkaffe. Elsker det.

På mit arbejde drikker jeg aldrig kaffe, når jeg har patienter i konsultationen, men alligevel når jeg op på temmelig meget kaffe i løbet af en arbejdsdag, – but how? Det er måske passende her at få sagt undskyld til de patienter, som evt. måtte læse med, for min afbrudte talestemme i telefontiden ml kl. 8 og 9, – men det er jo her, jeg må igennem den første (og absolut bedste) kop kaffe. Åh ja, og så må jeg sige, at kaffe faktisk er en ganske glimrende kombi til en leverpostejmad. Aj – jeg var lige ved at glemme det; der skal lyde et stort tak til Jer patienter, som udebliver Jeres konsultation hos mig, idet jeg så lige når en kop kaffe inden næste patient er i stolen (det mener jeg naturligvis ikke chef).

Tilbage til følelsen; oh friday, let me hug you, – for den er jo helt outstanding idag. Sol og sommer – så på med hatten!

IMG_3024

God weekend derude, – og husk nu de 4 S’er! Skulle du have glemt dem, så læs dem lige igen her .

(Yep – så prøvede jeg også mit første spray tan. Det er virkelig godt, man er alene under sådan en seance 🙈. Nu skal farven vist bare lige falde til, eller nærmere – falde lidt af 😬)

 

Blogger – say what?

Blogging evening

‘Hvad arbejder du så med’? ‘Jeg er sygeplejerske, og så er jeg blogger – eller jeg mener, jeg er freelance-skribent – eller neej, jeg mener, jeg er selvstændig med egen virksomhed’ ???

Det er faktisk temmelig svært for mig at svare kort og koncist på det spørgsmål, hvilket synes mig temmelig paradoksalt, idet det jo nu er en del af min profession. Blogging er jo et forholdsvist nyt medie, og mange kender det ikke så indgående endnu, – og ja, så må jeg jo nok indrømme, at det er ret reality-agtigt, hvilket jeg egentlig ikke synes er en vildt cool genre… Men lige nu, i min spæde opstart, så er det nu altså alt andet end pure reality for mig. Jeg tumler helt vildt meget rundt i alt det tekniske i at opbygge sitet, så de her stilfærdige øjeblikke med kaffekop, stearinlys og storytelling, føles lige nu blot som min pause fra ‘arbejdet som blogger’.

Det her med at mine fortællinger på bloggen bliver et kommunikationsredskab med værdi i egen branding, synes jeg er et ret sjovt fænomen. Det er jo nemlig sådan, at vi husker det talte meget bedre, når vi kan identificere os med det, – og netop dette er vel tanken bag branding through blogging?

Men tilbage til indledningen; jeg tror bare, jeg siger til folk, at jeg er blogger  …

Billedet ovenfor er taget under et 1½ times webinar med en dansk blogger som underviser, og som lige nu bor i Los Angeles. Der deltog, udover jeg, også 10 øvrige danske bloggere. Det var en ret fed måde at deltage i et seminar på, – ikke mindst, fordi jeg kunne undlade mascaraen og beholde tyk-sokkerne, hjemmefutterne og hyggetæppet på. Men naturligvis, måtte jeg også her erklære mig temmelig urutineret i denne nye verden, idet jeg mistede strøm midtvejs i webinaret og således lige missede 5-10 minutter – ja, den her HP’er tager jo en evighed om at starte op igen! Som I kan se på billedet, så foregik den sidste halvdel af mit webinar altså på parketgulvet, så ledningen kunne nå strømstikket. Av …!

poster

God dag derude.

 

Bloglovin

PicMonkey Sample

Nu fik jeg ski styr på PicMonkey Photo editor, men jeg røber intet om, hvor lang tid det har taget mig at kreere ovenstående, – så nok om det!

Dette indlæg er egentlig blot info. om, at jeg nu også er på dybt vand på Bloglovin , så risikoen for, at jeg snart drukner er vist ikke helt lille mere. Men med Pippi Langstrømpe som min indre motivator, så tror jeg faktisk både BlogStruck og jeg overlever 🙂

Tak fordi I læser med, og god dag derude.

Follow my blog with Bloglovin

 

Frøken Smillas fornemmelse for sne

GMBR8268

Frøken Smillas fornemmelse for sne. En kriminalroman om Smilla, som begiver sig ud i den dybe sne efter drengen, der døde i snedækket.

Paralellen til vores hund Smilla, er vist ikke helt tydelig, – vi kunne bare godt lide navnet og så er hun ganske smuk og meget tilpas i den hvide sne.

Denne pjuskede, hvide og bløde samojedhund stammer fra det nordlige Sibirien. Hunden skulle trække slæder, passe på rensdyrerne og sov altid tæt på sine ejere om natten for at holde dem varme. Samojedhunden er meget venlig og glad for børn. En mega skøn familiehund, som er lige, hvor du er – hele tiden.

Iøvrigt også en meget fin løbermakker, – blot du er okay med at lade hunden fører an 🙂

GZZD9687

Ah men – jeg dør, så sød hun var som baby-vuffi.

Er der mon nogle derude, som også har en samojedhund? Smid meget gerne en kommentar nedenfor eller et hundebillede på mailen, – man ser jo ikke så mange samojeder på gaderne.

God dag derude.