Om lørdagsfrihed og om brystkræft.

saturday yoga

Lørdagmorgen. Yogamorgen.

Igår var det fredag, og det var selskab med gode venner. Åhh- jeg mærker pludselig rødvinens bivirkning.

Pyt, hovedpinen er kun lille og helt okay idag, – måske kan man kalde den for en af ‘de gode hovedpiner’?

Tænker lidt på sidste weekend. Den var fin. Må lige dele et par billeder af kunsten på vandet på Mors. Både lidt uhyggeligt med de øjne, men også helt vildt smukt.

øjne skib øjne to

Kunst-skibene kommer snart til Skive, så må jeg filme dem i fuld figur, – de er faktisk ret store.

Lidt om lørdagsfrihed.

Siden jeg stoppede mit sygeplejearbejde på Skejby Sygehus, Børne-Intensiv afdeling, har jeg virkelig værdsat min weekendfrihed – for ikke at tale om min aften- og natfrihed.

Nogle er til vagter, andre er ikke. Jeg er ikke.

Og hold da op, som de fredage fik – og har – en helt særlig skøn betydning. Jeg elsker fredage,- men dette jo fordi vi går lørdags- og søndagsfriheden imøde.

Selvom jeg blog-arbejder, så snart det bliver aften (nat!) og weekend, så føler jeg mig arbejdsfri. Det er nok noget med at kan være hjemme, og i høj grad noget med, selv at kan bestemme. Det rimede.

Mit arbejde i klinikken er hverdag. En rigtig god hverdag,- og det er vigtigt og meget betydningsfuldt at have en god hverdag.

Jeg er helt tosset med at undersøge og behandle patienter, men det skønne er også bare snakken – relationerne. Sikke en berigelse i hverdagen.

Jeg griner, glædes og undres, men jeg bliver også ked af det og forskrækket på mine patienters vegne.

Der er heldigvis mange mennesker, som har et godt, rask og sundt liv, men der er desværre også nogle, som ikke har det, og desværre en del mennesker, som mister det gode liv på grund af sygdom.

Nogle er alvorligt syge uden at mærke det. Tænk, hvor grimt og ubehageligt, en ganske forskrækkende følelse.

Sådan kan det eksempelvis være at have brystkræft.

Brystkræft. Mammacancer. Den hyppigste kræftform hos kvinder.

Derfor kvinde; tjek nu dine bryster:

  • Kig på brysterne; er de som de plejer? Er der indtrækninger, synlige buler/knuder eller sår? Og hvad med brystvorterne, ser de ud som de plejer?
  • Stræk armene op over hovedet. Kig igen og mærk så.
  • Mærk systemisk brysterne igennem, én for én; er der bule/knuder, er der ømhed (som ikke er relateret til din menstruationscyklus)?
  • Kommer der nogle gange væske (klart, gullligt, brunligt, blodbetinget) fra brystvorterne?
  • Hvad med på brystkassen og i armhulerne, mærkes de områder som de plejer, eller er der buler/knuder der?

Husk det nu. Ofte.

Og snak med din læge ved mindste forandring eller bekymring omkring dine bryster. Du er aldrig bare pjattet, pylret eller spørger dumt. Enhver læge vil tage din bekymring alvorligt, og en røntgenundersøgelse (mammografi) vil hjælpe dig videre i udredningen.

Et lille tip tilsidst. Custommade har designet en super fin t-shirt for Kræftens Bekæmpelse, desværre er både str small og  medium udsolgt lige nu, men os mini’er kan jo holde øje, måske kommer de igen.

Se t-shirten hos et par skønne bloggere her og her , og køb nu via én af dem, hvis I køber 😉

God lørdag 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.