Café Ulla Colorful Terkelsen, London, – og en behagelig skindnederdel!

kaffetogo

‘Skriver du ikke bare lige, når du kører, så har jeg 2 x latte klar?’

‘Thumbs up – emoji’

Og ganske skønt, så var der dampende, duftende, hjemmebrygget latte i de fineste dueblå engangs to-go kaffekrus. Det er faster, når hun er bedst. Præcist tilpasset den forestående tøsetur.

Psst, find to-go krusene i Søstrene Grene,- super fine til den feminine picnickurv.

Afsted det gik til dejlig musik, og så bare snakke, snakke, snakke. Skøn dag.

ullat2

Det var det, vi skulle. Hele sommeren har jeg tænkt på den café.

‘Café Ulla Terkelsen, London’ i Ålborg. Sjovt og hyggeligt sted. Inspirerende og stimulerende. Hmm – overstimulerende? Nej, – fedt. Afslappet og hjemligt. Mennesker med krøller og glat hår, store briller og små briller. Lyserøde laksko, og lilla strømper. Strutnederdele og slidte jeans. Business suits og silkeskjorter. Lækre mennesker og smukke mennesker, skæve næser og stritører, venlige mennesker og smilende mennesker. Stribede puder og kulørte lamper, prikkede skåle og blomstrede krus. Stole og sofaer i alle mulige farver og former. Lamper i farvet metal og med lyserødt plys, et dameben med stilletter på væggen. Vinylplader og dulleblade, boligblade og brætspil, malebøger og børnebøger. Knager og døre i forskellige farver og modeller, tegninger på ruderne, hinkelege på gulvene, spøjse plakater på toiletterne og spejle indrammet i gule og lyserøde trærammer. Et rum med højt til loftet – fysisk og mentalt. Afskærmende postkasserøde tremmer, vægge af rå mursten og en bar fyldt med flasker og tappehaner, en pink espressomaskine, beton og et akvarie som vindue til køkkenet, hvor kokkene kan skimtes mellem orange fisk og grønne planter.

Nå ja, og så morgenkompletten. Ret billigt; 55 kr og så 35 kr for kaffe ad libitum. På farvede, prikkede, stribede og blomstrede tallerkner, skåle, glas og krus, nød vi hjemmebagt brød, orange humus og perleløg. Rød chilipuré, pølse og ost. Gul vandmelon, skyr med rugbrødscrunch. Nødder, tørret frugter og hindbærkrymmel. Kokos, orange tivolikrymmel og rababerkage, – og meget meget mere – med farver på.

Dejligt mad, og et lettere smagløst, men fantastisk hyggeligt farvemekka. Et multikulturelt rum.

Det sted elsker jeg.

ullat1

ullat4

ullat6

ullat7

ullat5

ullat3

Men hvorfor Ulla Terkelsen? Jo, det er nemlig

  • en korrespondentcafé opkaldt efter Ulla Terkelsen
  • Caféen er opfundet og ejes af en nordjysk pige; Helen Jensen, som allerede ejer én nordjysk korrespondentcafé; ‘Café Ib René, Cairo’
  • Ulla Terkelsen støtter ‘det frie erhverv’, og var med det samme med på idéen om en nordjysk café opkaldt efter hende, – og Ulla valgte selv, at det var byen; London, som skulle tilknyttes caféens navn.

Det var vist det, jeg kunne opdrive omkring den historie,- men tjek lige hjemmesiden, og forkæl Jer selv med et besøg i caféen. Det er en skøn skøn oplevelse.

Boede jeg derude i vestbyen, så blev en kop kaffe og lidt magasinlæsning i den café ret sikkert en hverdags-ting for mig.

Nå, men jeg kommer altså igen Ulla, – og måske næste gang i skindnederdel til en drink i baren. Du har jo meget meget mere at byde på, har jeg hørt ….

nederdel1

nderdel3

nederdel4

nderdel2

Home-shooting …

Nederdelen er fra Ganni, en ældre sag, så ikke muligt med link, men brug google, – der findes millioner af skindnederdele, som er ret fine. Denne her er super behagelig, – faktisk slet ikke noget med små skridt og klistrende lår. Just nice to wear.

Alt for nu. God søndag aften, og tak fordi I læser med, – og kør’ så til Ålborg, så snart I kan, – den café der, den er altså fin  🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.