Om at opleve livet – og om Ida Corr’s ‘Når jeg bliver gammel’

sort

Bluse og strømper /H&M. Jeans /Only. Støvler /Ganni.

Monday in black.

Det var koldt i morges, ret koldt. Jeg har fri fra arbejdet i klinikken idag, og derfor gjorde jeg mine børn den bjørnetjeneste at køre dem i skole. Bum. Det var dumt. Det ved jeg, jeg mærker i morgen tidlig, når drengen igen ik’ kan overskue at skal på cyklen i skole, – men det skal han selvfølgelig.

Fremover på mine fridage, så cykler vi til skolen. Ingen tvivl.

Morgensangen på Friskolen var dejlig, – helt som vanlig. Jeg er med til morgensang én gang om ugen, og jeg mærker hver gang en taknemmelighed og glæde over, at mine børn starter alle deres skoledage på denne måde. Det er højtideligt, sjovt og hyggeligt, og følelsen af fællesskab og nærvær forstærkes for hver gang de børn og de voksne sidder tæt sammen i det rum. Klaverspillet, sangene og de små historier, – der er så mange elementer, som gør hver morgen på Friskolen til en dejlig morgen.

Den. Lille. Friskole. Er. Fantastisk.

Hvordan lærer vi egentlig selv og hinanden at mærke de der gode stemninger, som livet giver os? Jeg snakker tit med mine børn om ‘gode stemninger’, og jeg kan se på dem, når de nyder en ‘god stemning’, men det der med at gøre oplevelserne og følelserne bevidste i nuet, det er faktisk ikke så nemt. Heller ikke for voksne.

Det får mig til at tænke på, hvor berørt jeg blev, da jeg hørte Ida Corr synge Peter A.G.’s Gnags-nummer; ‘Når jeg bliver gammel’.

Shit (undskyld), – jeg mener, WAU – hvor var det inderligt, yndefuldt og en ganske fantastisk version af det nummer. Ida Corr med hendes hæshed og smukke smukke ansigtsmimik, det var jo helt vildt, som man pludselig kunne mærke den sang.

Jeg er jo ikke gammel, – det var ikke derfor, at sangen ramte mig så dybt. Og mens jeg lyttede til den, vidste jeg nok ikke præcis, hvad det var, der skabte mine rørte tårer, men når jeg her bagefter hører den igen, så ved jeg det.

Jeg tænker på mine forældre. De må jo desværre nok siges at være lidt gamle. Mine forældre formår at være bevidste om at nyde deres liv og de oplevelser livet giver dem. Eksakt, som sangen fortæller os. Jeg kan præcis se mine forældre sidde der i solen på bænken, både sammen og hver for sig, med livsnydende blikke på havets bølger, som slår ind over molen. Fulde af liv. Og min far med æblet og lommekniven, – omhyggeligt skæres og nydes bid for bid. Pludselig glæder jeg mig inderligt til selv at skal sidde der på bænken en dag. Tænk sig bare at kan sidde der og mærke alle sanser. Fuldstændig uforstryrret, ufortravlet og med en livsro, – om så man er to eller i ensomhed.

Mon evnen til at mærke livet på denne måde forstærkes netop fordi man er gammel?

Måske ikke nødvendigvis, – men livet som gammel forærer dig vel en ro og en tid til at tænke over livet, og til at tænke over at nyde livet. Nok fordi, at bevidstheden om, at livet ikke er evigt mærkes tydeligere, når man er gammel.

Men sådan bør vi alle jo opleve livet. Ung som gammel. Vi aner jo ikke, hvonår vi skal herfra.

Sikke som den sang pludselig giver mening. Også for mig, som jo slet ikke er gammel.

Brug lige små 4 minutter på at lytte til den smukkeste Ida Corr med; ‘Når jeg bliver gammel’, tryk  her .

sort2

Jeg dør lige lidt over den version igen. Pyh ha…

Nu vil jeg nyde en ganske almindelig mandag aften med rødvin og silkestrømper i selskab med min allerbedste mand og vores to dejlige børn.

Lige nu, er jeg nemlig helt bevidst om at opleve – og at nyde mit gode liv.

roedvin

God aften, og tak fordi I læser med 🙂

 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

1 Kommentar

  • SVAR

    […] Præcis som Peter A.G. synger,- eller Ida Corr gjorde. Gud, hvor var jeg egentlig berørt af den version (læs her). […]