Kaffe på en søndag
Langsom morgenkaffe på en søndag.
Søndag betyder ‘Solens dag’ (thank you Wikipedia), men det er da egentlig et underligt navn på sådan en helrås fornøjelse. Jeg kommer ikke historien nærmere, orker faktisk ikke at læse mere oldnordisk halløj, – jeg mindes pludselig old-timerne på Gym. – my God, I’m dying. Det var mig virkelig et kedeligt fag.
Nå, men søndag er jo ugens (grrr feriens) sidste fridag. Hvad gør man så lige for at toppe nydelsen?
Den er svær.
Jeg snupper en filterkaffe mere, alt imens jeg drømmer mig tilbage til verdens smukkeste Starbucks. Ja, den ligger selvfølgelig i elsklingsbyen Hamborg.
Starbucks er jo en kæde-kaffebar, og sådan noget kædekaffe har jo ikke ry for at toppe på hverken kvalitetsråvarer, håndværk eller kaffekunst i det hele taget, – men pyttelyt, jeg synes Starbucks kafferne er ganske udemærket. Måske er det egentlig mest stemningen, nostalgien, der gør det hos mig?
Jeg tænker mig tilbage på tiden i Århus, når jeg sidder på den kaffebar. Dengang brugte jeg jo timer på min ugentlige fridag – plus en enkelt eftermiddag og så lige en lørdags- eller søndagsstund, på den danske pendant til Starbucks; Baresso. Det var min yndlings yndlings yndlings fritid at sidde der på bænken i vindueskarmen, under WiFi-skyen, og nyde et kæmpe krus kaffe med mælk, mens alle mulige unge smukke og mindre smukke mennesker gik ud og ind med veninder, kærester og kolleger, og drak kaffe ligesom jeg. Åh ja, så havde jeg vel også ofte lige et dullemagasin eller to på bordet – lige under cookien med tranebær og hvid chokolade, hvilken herlighed jo matchede kaffesmagen ret fantastisk.
‘Pyha’.
Jeg vil være 23 år igen. Bare for nogle timer. Børnene og manden sover jo alligevel nu. Manden var til vinsmagning alias drengedruktur, aahh – come on, det var vist gammelmandsdruktur, igår, og er nærmest først lige kommet hjem, så han opdager sq nok ikke, at jeg er på kaffebar et øjeblik!
Stop dreaming L! Nyd nu bare søndagen. Du skal jo på arbejde i morgen.
Endnu mere, og faktisk et helt anderledes; ‘Pyha’.
Jeg drikker den sq med lipstick idag, – det er jo en slags festdag.
Ahh – Jer, som kender mig, ved vist godt, at lipstick sjældent – som i aldrig – sidder på mig på en hjemmesøndag. Indrømmer, at billedet er tyvstjålet – dog fra egen kamerarulle, og det er fra en aften i Hamborg – en skøn aften.
God festlig søndag derude.
/hilsen hjemmebloggeren – makeup-fri og med morgenhår, tyksokker og blød buksedragt (psst – I er meget velkommen, men send gerne lige sms, hvis I kigger forbi 😉 )
Kommenter