Tømmermanden!

lys

Rolig søndag aften – og en meget stille mand. Han har været stille hele dagen, – snorkede dog højlydt indtil kl. 13.00, men stod så laaangsomt ud af sengen, tog et laaangsomt bad og var laaang tid om at klæde sig på, – alt imens han var helt helt stille. Kom så faktisk op i stuen til os andre og sagde hæst; ‘Godmorgen, jeg går lige en tur med hunden’.

Hold nu k … Den mand går jo aldrig med hunden. Og hold nu k… en ansigtskulør. Bleg, nej hvid, nej grå! Dødelig grå.

Tømmermænd.

Jeg mærker egen friskhed, overskuddet, helt vildt lige pludseligt. Jeg rummer uden problemer børnenes rullesko indendøre, elguitaren med fuld volumen på forstærkeren, og hvis det nu skulle ske, så får børnene lov til helt selv at klare konflikterne idag. Pyt da med, at det tager lidt længere tid og er lidt mere højlydt,- de skal jo lære selv at finde ud af det – børnene.

Aaahaha. Jeg har det godt. ‘Skat, nu hvor du er hjemme igen, så løber jeg lige en tur’. Det blik, han havde der skulle være foreviget, men han slap. ‘Ja selvfølgelig, det er helt ok’, fik han sagt – uden at mene et ord af det.

 

Det er egentlig et meget sjovt begreb; ‘Tømmermænd’. Man har jo straks billedet af tømrerne, det er i fuld færd med at bygge om oppe i ens hoved. Av – stop – stille nu. I Sverige kalder de det ‘Kopparslagare’, som betyder kobbersmed eller mere nutidigt; blikkenslager. Sh.. nu kan det da virkelig mærkes i hovedet, nu er der jo mega høje bankende lyde af hammer på blik- eller det er vel metalrør, plader, render og alt muligt andet forfærdeligt larmende halløj. AV AV!

Det er ikke sjovt at få den sygdom, men heldigvis debuterer den altid (altså næsten altid!) efter en svimlende sjov aften i byen. Det er jo alkoholen, der er sygdomsfremkalderen her, og symptomerne er ganske ganske ubehagelige – apropos blikkenslageren oppe i hovedet. Alkoholen skal brændes af og som ved en forgiftning vil din mave brokke sig, og du vil også blive dehydreret. Mavesyre, kvalme, diaré og opkast er bare noget af ubehaget. Herefter følger en slem hovedpine, svimmelhed og hjertet tonser ofte derudaf. Slutteligt, så kan man faktisk ikke rigtig koncentrere sig, man mister al form for god opmærksomhed og de motoriske evner er væk, så det der med at styre cyklen eller bilen – glem det, det er alt for svært. Nå ja, så er man iøvrigt også max irritabel og bare i generelt dårligt humør.

Hyggeligt!

Og så kan tømmermændene faktisk vare ved i helt op til 3 dage.

Og vi kvinder ramler desværre nemmere ind i denne skrækkelige sygdom end mændene. Vi er nemlig mere følsomme for alkohol, så der skal mindre til, før vi bliver berusede, og vi får fisme så tømmermænd, selvom vi ikke har indtaget ret meget alkohol.

No sh..

Nå, men gode råd er altså temmelig dyre her:

  1. Lad være med at drikke alkohol!
  2. Det kan vi jo ikke. Det er for kedeligt!
  3. Så drik masser af vand – før, under og efter fornøjelserne.
  4. Spis nu mad til, – der er ikke nogle, der ser din oppustethed alligevel (og brysterne ændrer sig jo ikke ved, at du spiser godt til middagen!)
  5. Drop – som i fuldstændig vildt drop – smøgerne.
  6. Slug Panodiler, når du ér blevet syg; 2 tabletter 4 gange daglig.
  7. Sov, sov sov, og stå så op og drik kaffe og cola, – måske kvikker det dig lidt?
  8. Frisk luft
  9. Tid. Lang tid – 3 dage faktisk.

Det var det. Ærgerligt nok, jeg ikke kunne finde på en 10’er, – det havde set så fint ud.

Nu har min mand både gennemført punkt 2, 3, 4, 5, 6, 7, og 8, så nu er han faktisk ikke akut påvirket, han har normal respiration og farver. Ingen hjertebanken, dyspnø eller retrosternal brystmerte – som stråler til hals og venstre arm. Han er afebril og har genoptaget fødeindtag.

Således

Tømmermænd på retur

Cont. Hvile og rigelig væske

Cont. PCM 500 mg, 2 tabletter PN max x4

Aftale om lægekontakt ved forværring, nye symptomer eller manglende bedring om 3-4 dage.

/Journalnotat slut.

Perfekt. Nu starter tv-serien Bedrag. Jeg er i Moshi Moshi Mind blødt outfit – superb til kaffe og sofahygge. Elsker det brand, tøjet og iø firmaets filosofi. Tjek det ud her .

moshim1

moshim

Kjole/Bluse fra Moshi Moshi Mind (desv. udsolgt), se andet tøj fra samme mærke her

God søndagaften til Jer alle – med eller uden tømmermænd 😉

 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.