Cheese tuesday. Noget om julen og det perfekte uperfekte liv

cheese

Godmorgen

Det kan godt være, at det er bare er tirsdag idag, men hey, se lige den morgentallerken der.

Okay, jeg har fri, that’s why.

De næste 3 dage, så udgør min morgenmad bare kaffekoppen og 10 minutters meditation i lænestolen. Men på mine fridage og i weekends, så får den max gas på morgencompletten. Og heldigvis, så har jeg bloggen til at slappe af på, så jeg kan smage både mad og kaffe. Ærligt, så tror jeg vitterligt ikke, at jeg smager en fis af den mad og drikke, jeg kører ind, inden jeg skal ud af døren, igang med rengøringen eller iøvrigt, hvis fjerneren kører på max volumen (Ramasjang) eller børnene øver sang, violin og elguitar. På samme tid! Eksakt lige som rygeren, der overhovedet ikke smager på den vanesmøg, der suges på i de 2 minutter på vej ud til bilen.

Den her ro, jeg mærker lige nu, – her foran skærmen med fingerspidserne på tastaturet, udsynet til haven og kaffekoppens lune velduftende damp, det er frihed og nærvær. Elsker det. Nå jo, og stemningen toppes af Smilla-bamsehundens dybe vejrtrækning nedenfor min stol. Nu er der helt ro i huset.

Jeg kunne sådan unde min mand, min søster, min bror og mine veninder, som arbejder alt for meget, at de forærede sig selv sådan en frihedsdag her en gang imellem. Bare en dag hver anden måned måske?

Jeg tror på, at det både er forebyggende og plejende for vores sind. Vi har sq ikke tid til at mærke os selv, når vi ræser rundt på arbejde og blandt andre mennesker hele tiden. Stop nu op og stjæl en dag til dig selv, – lyv bare lidt, hvis dine venner vil lave aftaler med dig og du ikke nænner at sige nej uden (gyldig?) grund. Jeg bliver ikke sur, hvis du siger, at du er for træt til at ses, heller ikke, selvom du overhovedet ikke er træt.

dameblade

Så er det blevet jul på Starbucks, og kaffen er stadig go’. Ligeledes er magasinerne kommet i julestemning, og igen skal jeg passe på ikke at medløbe ‘my-life-is-perfect’ tendensen. Det er svært, for der er jo crazy meget smukt julefittelihut. Kugler, kræmmerhus, kranse, lys, tekstiler, uroer, gavepapir, silkebånd og så helt vildt meget videre. Det er jo økonomisk tilgængeligt at handle ind til det smukkeste juleshoot, og så bare lade som om, at sådan er huset pyntet herhjemme. Så perfekt holder vi december!

No way. I’m sorry.

Nu siger jeg det bare, men herhjemme skranter det alt for vildt med julepynten, konfekten og småkagerne. Pynten udgør en krans på yderdøren, 3 sokker og et juletræ. Konfekten findes ikke, og småkagerne bages af far og bedstemor et par gange i løbet af måneden, og er spist inden kageduften har forladt huset. Hold nu helt op, hvor de småkager smager godt, når de lige er taget ud af ovnen.

Børnene får adventsgaver, som i bif.-, koncert- og cafébilletter. Billetterne er købt aftenen før, de skal gives, fordi vi for fisen da igen var ved at glemme! Julegaverne købes online, – nogle gange så sent, at børnene får indpakket print af kvitteringerne. Altid lidt ærgerligt, nu når leveringstiden er så lang omkring jul og nytår.

Ej, nu når jeg ser det sort på hvidt, så er det sq ik’ i orden. Det må jeg lige have snakket med farmand om. Det gør vi altså ikke igen i år!

Nu indrømmer jeg ik’ mere.

Punktum.

groenblomst

blomsthvid

Jeg tiltrækkes af smukke billeder og kreativiteter, og my God, hvor er der mange helt almindelige mennesker (som jo også er både bloggere og instagrammere), der er vildt dygtige til det med billeder. De kan det der med lys, farver og opstillinger. Så cool, – men det er egentlig rart nok at vide, at ingen af dem lever så perfekt, som det ser ud til.

For det gør de jo ikke. Det gør jeg heller ikke, men jeg vil øve mig i det der med smukke billeder, bare fordi, det er smukt. Og ikke dybere end det.

God solskins tirsdag 🙂

 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.