Same – but different! Noget om en anderledes aften.

julefrokost1

Svøbt i nye tekstiler og høje hæle, med læbestift og parfume, så var jeg på vej. Manden var med. Iført uld fra top til tå. Super smart – og vist ret varmt.

Det var årets første julefrokost igår. Vi har været der før, så vi vidste jo godt, hvad vi gik ind til. Troede vi.

Men det var anderledes igår. Hyggeligt, men anderledes.

Menneskerne ved vores bord var skønne, som altid. Det vidste vi godt.

Men hvad er det, der sker med os mennesker, når vi konfronteres med det, der er anderledes?

Bliver vi utrygge?

Nej, jeg synes ikke, det var det, der skete. Vi var jo godt tilpas.

Er det så noget med, at når vi ikke rigtig forstår, så synes det forkert, det der uforståelige noget?

Det tror jeg faktisk, der er noget om.

Vi har det vel godt i det homogene – os menneskeflokdyr. Det er et eller andet med at være en del af en flok, en del af flertallet, noget med et tilhørsforhold og tryghed.

Men stop nu lige.

Vi har da vel alle lyst til at skille os lidt ud? Få lidt opmærksomhed. Det er jo også ganske forfriskende at udleve sig selv. Og gjorde vi det alle sammen, så er vi jo overhovedet ikke homogene. Vi er jo hver vores personlighed med hver vores stil.

Igår var der alt for mange i ens bukser og ens skjorter. Men de var jo fine. Og alle genkendte maden, og den smagte jo godt. Og musikken, pyha – det var ikke lige mig, men vi genkendte ethvert nummer, og det var jo dansk (top!), og hvad er der egentlig i vejen med det? Føler mig faktisk alt for anderledes, når folk synger og danser med på det der svingom-halløj.

Nå, men jeg blev sq slået lidt bagover af den der homogene gruppe af mennesker, der var i det rum igår. Af hjertet tak, fordi vi både havde prikker på bukserne, skotsktern på jakkesættet, store briller og vilde krøller i håret ved vores bord.

Men vi var ikke som de andre. Og når de andre talte 150, og vi bare nåede de 10, så glemte vi jo helt at holde fest. Vi hyggesnakkede, men vi glemte sq at holde fest. Vores egen fest. Vi holdte jo bare de andres fest. Vi sad der på stolene, og smilede sødt og anerkendende til det ene ‘et-to-dansende’ par efter det andet.

Men hvad skal vi så med prikkede bukser, vilde krøller og skotskternet jakkesæt?

Tænker.

Nå ja, vi var måske også lidt trætte allesammen. Måske var det bare det, vi havde lyst til. At hyggesnakke og spise god mad.

julefrokost4

Gad vide, om vi egentlig provokerede nogle? Sjældent tør folk jo sige det. Det er bare mest trygt at holde sig til kun at snakke om dem, der tør.

Måske er det noget med, at folk pludselig mærker, at de egentlig gerne vil, men slet ikke selv tør. Det kunne være fedt, hvis vi forsøgte at forstå hinanden, også på de områder, eller præcis på de områder, hvor vi netop adskiller os fra hinanden. Hvis man så lykkedes med at forstå, så ville vi nok mærke en anden accept af hinandens forskelligeheder.

Jeg brugte det meste af aftenen på at prøve at forstå. Det var svært, fordi det var så anderledes. Men jeg tror faktisk alligevel, det lykkedes for mig.

Hold nu kæft, hvor er de søde de der ‘et-to-dansende’ par i deres knælange fine nederdele og skuldertasker. Og mændene i skjorter og med kort hår (som i 90 % af de danske mænd). De par der, de elskede at danse. Et-to. Et-to. Og så lige ‘den knaldrøde gummibåd’.

Det er sq okay.

Og så ham med fuldskægget og det rød-gule skotskternede jakkesæt overfor mig. Er tosset med det. Det er hipster. Det er cool. Men hvad mon de 150 ensfarvede udkants nederdele og skjorter tænkte om det?

Jeg tror faktisk ikke, at de helt forstod.

Det er nok noget med Janteloven.

Det er lige meget. Jeg vil ikke rives med. Og når jeg næste gang igen er på vej, så vil jeg øve øve øve mig i at nedbryde det fordomsfulde og åbne mit sind for det, der er anderledes. Det er jo interessant.

Altså hvis man vælger at se det som sådan. Det bestemmer man helt selv.

Og hov, vi er jo vilde med, at vi lever i et demokratisk samfund, så vi skal vel også åbne op og forsøge at forstå, og måske faktisk forsvare minoriteterne?

julefrokost2

Lipstick kiss and perfume.

Nyd nu Jeres julefrokoster derude, det er så skønt at holde fest. Jeg glæder mig max til min næste frokost om et par uger. Jeg tror sq, jeg hopper ud i noget med røde striber og kassebukser, så kan Skive teater fisme bare komme an.

God lørdag 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *