En hverdagsmorgen i et ægteskab!

julehjerte2

Det er morgen. Helt almindelig hverdagsmorgen. Jeg står først op. Gør mit toilette, – eller halvdelen af det, så brydes roen. Manden står op. Åbner alle vinduer. Vækker børnene. Og så kalder børnene på mig.

Med mascara på det ene øje, og uden mascara på det andet øje, går jeg ind og siger godmorgen til børnene. Knus, og kom så op. De lukker øjnene igen.

Tilbage til toilettet. Jeg færdiggør make up’en, og med tandbørsten i munden, går jeg ind til børnene igen. Knus, og kom så op.

Færdig og fin som jeg er, går jeg i køkkenet og finder morgenmaden frem. Laver kaffe. Sætter mig i lænestolen.

10 minutters ro. Meditation.

Endelig er børnene oppe og i tøjet. De spiser morgenmad og børster tænder.

Vi ræser ud af døren. Min mand og jeg skiftes på overhovedet-ikke-aftalt-millimeterdemokratisk vis til at aflevere børnene, så vi behøver hverken at kigge på hinanden eller snakke sammen om morgenen (!!). Det kører bare.

Nå ja, drengebarnet kan nu godt finde på at cykle selv, men den lille pussepige tør mor overhovedet ikke slippe løs på gaden endnu. Psst – pigen kan sikkert sagtens, men jegmoren tør ikke. Punktum!

Det vil altså sige, at det sidste manden min ser til mig er det der halve mascara-hoved – eller er det mon egentlig morgenfjæset forinden det? Og parfumeduften slipper han også for, – så tæt kommer han vist slet ikke på mig de der morgener.

Så bliver det eftermiddag. Jeg er altid først fra job. Manden tjener mest herhjemme. Jeg henter et barn eller to, og kører hjem til hunni, som jeg tuller i skoven med, så snart jeg har fået klinikskoene skiftet ud med gummirøjserne.

2-3 timer senere er manden hjemme. Jeg har allerede været under bruseren, og ansigtet er ganske natural-usmukt, jeans’ne er skiftet ud med hjemmeleggins og foroven ‘pynter’ en oldgammel oversize sweater. Samlet set faktisk ikke et ret smukt syn. BH’en er iø også røget i vasketøjskurven, og parfumen er skiftet ud med Sanex-sæben.

Aftensmad. Børne-godnat. Blog/fjerner. Og til sidst godnat-knus til manden, som er det menneske i mit liv, der nærmest kun ser mig uden make up, med hjemme-knold, i hjemmedragt og dog med en let duft af Kvickly’s Sanex-sæbe.

Tak fordi, du stadig er her – siger jeg bare!

🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2 Kommentarer

  • SVAR

    Så hyggelig en blog du har her. Så kan vi følge jer selv om vi er lidt væk

    • SVAR

      Tak kære Lone, – mega sødt af dig at skrive det, og dejligt, du følger med 🙂