Menstruation – bare sagt på en anden måde!

Heysa Bloggen. Længe siden!

Jeg har været alt for træt til at skrive herinde de sidste dage. Nok egentlig bare fordi, jeg er en kvinde. Helt almindelig – ung og fertil.

Og fordi mit æg i denne måned heller ikke blev overfaldet og befrugtet, hvilket nu ikke er så overraskende og ganske planlagt, men så nytter min fine genopbyggede og totalt parate livmoderslimhinde jo igen ikke en fis. Ud med den – og det der røde noget, der følger med.

Bum – og goddag til min månedlige første dag i ægløsningens cyklus, – et hormoncirkus uden lige… Oh my God!

Og giv’ mig så lige et skud østrogen.

Jeg er max træt. Har hovedpine. Væskeophobning. Vægtøgning. Min mave er kriseagtig oppustet. Jeg er mega sulten hele tiden. (Max) humørsvingende. Irriteret (ej bare lidt, please!).

Men mest bare træt.

Men hvorfor er det egentlig, at jeg vil være sådan en nature-freak agtig en, som ikke vil hormonbehandles? Alle gynækologerne er jo helt høje over den lille fine T-formede hormondims (i den der kæmpe enorme emballage!).

Jeg må komme til fornuft. Og til penge (eller rette prioritering?).

Nå, men det varer jo heldigvis ikke så længe, inden jeg igen har lidt mere østrogen i blodet, og proportionelt, er jeg så også i lidt bedre humør. Thank God.

Og venter jeg lidt flere dage, så er jeg jo ganske dansende og atter fyldt op med det skønneste ægløsningshormon. Hallelujah.

Og endelig vil jeg igen være fremme ved den store dag …. Et nyt lille æg vil frigøres – total parat til mødet med den eneste ene. Keep calm – and just dance.

Men mit lille æg vil igen ikke møde sin eneste ene. Og min ellers så fine genopbyggede livmoderslimhinde er igen ikke til nogen nytte.

Jeg vil altså stå præcis, hvor jeg er nu, igen om 28 dage.

Max træt – og max alt muligt andet.

Men jeg har heldigvis det dejligste liv med de dejligste børn, så pyt nu med de små bitte (fine, enestående, dyrebare) æg, – dem skal jeg alligevel ikke bruge til noget (arrggh!).

Livskrise?

 

I morgen er det fredag, og hold nu Magle, hvor jeg glæder mig til weekendfrihed. Og til at sove længe. Og til at kindkysse på mine børn.

Toiletbesøg og så godnat 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *