Det er fysiurgi, det er rart – og det hjælper.

Annonceindlæg.

Muskelømhed. Sene- og ledirritation. Spændingsømhed. Væskeophobninger. Det der skelet af et bevægeapparat, det er fisme ikke altid lige fedt at være i. Og da slet ikke, når der skal være plads til én mere inde bag de der sener og muskler. Hinder og organer.

Heller ikke, selvom det bare er et lille bitte menneske-foster.

Jeg har prøvet det. Du har prøvet det (altså ikke dig din dreng!). Og Karina har prøvet det. 3 gange.

Karina har også læst om det, og hun har arbejdet med det i 3 år nu. Hun ved rent faktisk ret meget om, hvordan det er at være gravid, tyk af væske og have fisens ondt i alt, hvad der holder kroppen oppegående.

Og Karina er et fantastisk dejligt, roligt og nærværende menneske, – og så er hun fysiurgisk massør med speciale i gravidmassage. Hun har sin egen lille klinik i Skive, og her er det altså ret skønt at ligge sig på briksen. Gravid eller ej. Karina elsker nemlig sit arbejde, og måske præcis derfor, er behandlingen og samværet med hende rigtig godt.

Smerter kan være modbydelige. Ubehagelige. De kan påvirke dit humør, dit almene befindende.

Men måske er smerterne motiverende? Kræver forandringer. De kræver i hvert fald din opmærksomhed. Din fulde opmærksomhed.

Fordi, hvad betyder dine smerter egentlig? Og har du mon selv født dem? Garanteret. Men ved du, hvordan?

Og kan du gøre noget ved smerterne? Eller må du bare holde dem ud. Resten af livet.

Det er der faktisk mange, der må.

Men du er nødt til at kende dine smerter rigtig godt. Sådan helt nærværende rigtig godt. Smerterne er jo indeni dig, og derfor kan kun du mærke dem. Vi andre udenfor kan hverken se, høre eller mærke dine smerter.

Medicin, tak, siger patienterne. Eller operation, tak. Eller bare fix det – gerne quickfix det, tak. 

Det kan vi ikke, selvom vi er læger og sygeplejesker. Og det kan Karina heller ikke.

Men vi kan nok allesammen hjælpe dig med at lindre smerterne, holde dem ud eller måske på sigt hjælpe dig med at fjerne smerterne.

I Lægehuset undersøger vi dig. Vi udskriver måske smertestillende medicin til dig. Hjælper dig med mindfulness. Og måske henviser vi dig til behandling af dine smerter. Det kan være til operation. Til fysioterapi. Eller til kognitiv terapi på en smerteklinik eller ved en psykolog.

Vi kan desværre ikke – sådan på ordinær vis – henvise dig til Karina. Derfor er en behandling hos hende på egenbetaling.

Det er jo egentlig lidt skørt. Fordi det virker jo. Det ved vi. Det siger forskerne, som i specialisterne på det her felt.

Traume- og belastningsskader på vores bevægeapparat fra sport eller ensformigt arbejde skal behandles lokalt, og udfra mekaniske metoder som massage, strækøvelser samt kulde- og varmebehandling. Og det er jo fysiurgi, – som i præcis det Karina udfører på sine kunder hver eneste dag.

Fysioterapeuterne gør det også. Og de gør det jo skide godt, – men måske ikke med helt samme perspektiv, som Karina gør det?

Som en patient sagde til mig engang, ‘det var sådan lidt samlebåndsagtigt ved den fysioterapeut der. Vi blev alle kaldt ind én for én, og hver gik vi derfra med et adgangskort til deres træningsrum, til holdtræning eller til hjemmetræning. Jeg fik også lidt massage, og faktisk hjalp både massagen og træningen på mine smerter’. 

Fysioterapi er altså en god behandling af smerter i bevægeapparatet. Men behandlingen skal nok ikke sættes i bås med velvære og mindfulnessbaseret kognitiv smerteterapi?

Jeg synes faktisk, at Karinas behandlinger favner en eller anden helhed, – et fysisk og et psykisk perspektiv.

Fysiurgisk massage er dog ikke, som thaimassagen, holistisk og primært fokuserende på fysisk og psykisk velvære. Og Karina praktiserer ej heller kognitiv terapi, som de gør på Smerteklinikkerne. Og Karina sender heller ikke kunderne hjem med træningskort, som fysioterapeuterne gør det.

Karina snakker kropsbevidsthed og nærvær i relation til den massage, kunden mærker og nyder, men i høj grad også i relation til den specifikke smerte, kunden har. Samtidigt, så fokuserer hun åbenlyst en massageform udfra kroppens anatomiske strukturer, og såldes udfra et lægefagligt perspektiv.

Fysiurgisk massage synes derfor at rumme både den fysiske og psykiske velvære, den veldokumenterede fysiske behandling af bevægeapparatsrelaterede smerter, samt den psykiske håndtering af smerterne.

Karina har indrettet hendes klinik minimalistisk, hyggeligt og rart. Og hun afsætter altid god tid til at imødekomme hendes kunder på rolig vis. Kunden får al den tid, der skal til for at fortælle sin historie, og Karina værdsætter at lytte til, og mærke efter, hvad kunden har behov for. Karina spiller afslappende musik under sine behandlinger, hun benytter hudvenlige, milde velduftende olier, og sammenholdt med den dæmpede rolige snak undervejs, så er jeg simpelthen overbevist om, at behandlingerne hos Karina topper på fysisk og psykisk velvære.

Og derfor kommer Karinas kunder igen. Og de kommer iøvrigt allevegne fra. Det er mænd og damer. Unge og gamle. Børn og babyer. Syge og raske. Gravide og ikke-gravide. Tykke og tynde, og dem med skæve næser og flyveører.

Jeg kommer der i hvert fald snart igen.

Og jeg siger det bare.

Hun er virkelig rar, nærværende, varm og bare ret skøn at besøge, hende Karina Haugshøj Riisgaard. Og forresten, så kører hun også ud til private arrangementer og ud på arbejdspladser.

Og så er hun alle pengene værd, – men faktisk ret billig indenfor sit felt.

Og tjek så lige den her hjemmeside ud GravidGurli, – og alle Jer andre gamle slidte KropsKarle.

God kamp, god bedring, og rigtig god fornøjelse 🙂

 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.