Min slags blogger

Blogstruck er over et år gammel nu. Vildt nok (for mig)!

Faktisk, så troede jeg, at bloggen skulle være meget mere visuel. Noget med mode, design og udseende. Men også meget mere om sundhed og sygdom. Sådan lidt mere oplysende blog agtig.

Men bloggen er ingen af delene. Ikke sådan rigtig.

Bloggen er ret personlig. Den er mit refleksive rum. Og jeg reflekterer tydeligvis ikke en fis over hverken mode, design, sundhed eller sygdom. Selvom jeg jo faktisk bruger min fulde arbejdstid på det ene, og alle mine penge på det andet.

Men honestly, så er jeg bare ikke, hverken modeblogger eller sundhedsguru agtig. Jeg er på en anden måde nørdet på det, der er ‘indeni’, frem for det, der er ‘udenpå’.

Jeg elsker at tænke i det menneskelige, det relationelle. Hvem er vi, og hvorfor er vi så ens, og så forskellige? Hvorfor gør vi alting så ens, og så skide forskelligt? Fantastiske kontraster (og Toyuta…). Og netop på grund af alle de kontraster, så ser vi mennesker jo også vidt forskellige ud. Og det er jo en ret god pointe egentlig;

når der ikke kun er én måde at være menneske på,

så er der jo heller ikke kun én måde at se ud på,

og jo så slet ingen rigtig måde at se ud på.

 

Selvom instagram, facebook og mange blogs måske kun synes at vise én type udseende menneske, så hold Jer for gode til at lade Jer snyde. Alle de smukke mennesker der, de er ikke ens indeni – og til hverdag. Langt de fleste er pyntet for reklamens skyld, – og jo mere glamour, jo flere følgere, jo mere reklame og penge er der i billederne.

Business, not humanity.

Men okay, jeg elsker jo instagram og jeg er mega blogstruck – også af modebloggerne. De fede looks, de lækre kroppe og alle avokadomadderne. Det er super kreativt, god inspiration og skøn visuel oplevelse. Og det var jo præcis det, jeg drømte om, at min blog skulle kunne give læserne. Ikke så dybt. Ikke så personligt. Bare visuel underholdning, og så med et lille touch af viden fra min indre sygeplejerske. Men det skete ikke. Det ku’ jeg slet ikke finde ud af. Der var jo ikke noget at skrive om i de indlæg, reflektionsprutten var alt for hurtigt slået. Og det blev kedeligt (for mig…).

Der er ingen konsensus for, hvordan vi skal være eller se ud på for at være noget værd. Sådan er det, og det er fedt, og et interessant udgangspunkt at reflektere over mennesker og vores relationer på.

Derfor blev Blogstruck personlig og refleksiv, istedet for moderne og faglig.

 

Og nu, hvor jeg lige skulle til at slutte indlægget af med ‘god mandag’ og en smiley, så kom jeg til at tænke på noget vigtigt.

Jeg kom til at tænke på ansvar, socialt ansvar. Har vi det, os med de sociale medieplatforme? Er vi ansvarlige for, hvordan vi påvirker vores læsere? Er vi nødt til at vise sårbarhed, eller grimhed, for at vise, at vi jo altså er helt almindelige mennesker?

Det er jo et verdensvigtigt emne… Det er jeg nødt til at reflektere over i et nyt indlæg.

Stay tuned, og så bare god mandag.

Nyd hinanden, spis noget lækkert, gå en natur-tur og mærk’ efter, hvor lækkert et liv, du selv skaber. Hver dag tæller jo 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Kommentar

  • SVAR

    […] I hvert fald, er det mit udgangspunkt, at jeg skal følge lidt op på mine to tidligere indlæg; Min slags blogger og Det er jo dumt at lade sig sammenligne . Men jeg kan lige så godt sige det, jeg ved ikke, om […]