Det er skidt og godt, og en fantastisk balance

Livet. Hvad er det bedste ved det? Hvad fisen er egentlig meningen?

Jeg er på vej ud af en tangent. Måske ender jeg ikke noget sted, og måske kommer jeg faktisk slet ikke tilbage!

Jeg prøver alligevel. Det har jeg lige lyst til, så mest bare derfor.

Mit sidste indlæg, det der jeg skrev for hundrede år siden, pis – hvor tiden overhaler mig i øjeblikket, men i det indlæg, var jeg optaget af at nyde stilheden. Søndagen. Lige ind til larmen afbrød. Det var vist irriterende, men alligevel nødvendigt, – ellers ville stilheden jo ikke være så fantastisk.

Det bedste er altså noget med både-og. Godt og skidt. Balance. Ja sgu – balance.

Det er præcis et meningsfuldt liv for mig, når jeg oplever balance i det, jeg gør, og i det, jeg føler. Og jeg må huske på, at det jo for fisen så er u-balance, hvis jeg en enestående dag oplever succes både som mor, som kone, som sygeplejerske, som veninde og som mig selv. Jeg ikke bilde mig selv ind, at netop dét er målet i livet. Bøtten vil jo tippe en dag, og alt vil vælte ud. Og så står jeg der, tom og forladt.

Nej, balancen mellem at være god på et område, og ringe på et andet område, det fungerer sgu. Og det skifter jo hele tiden. Men er det ik’ for underligt ikke at målsætte en stræben efter at være god på alle fronter? Næ – tænker jeg. Tror jeg (…). Bare pyt med de mål, det er alligevel sådan mærkeligt agtigt at opnå et mål med noget. Det er altid al den bøvl og fornøjelse, man har haft undervejs, der er det hele værd.

Jeg vil sgu prøve at nyde livet, mens det står på. Uden mål – næsten, og uden stræben – eller kun lidt. Eller i hvert fald på en måde, hvor jeg, mit liv, ikke bare er på vej til noget bedre hele tiden.

 

Igår fik min dreng hele turen. Han bandede højlydt over noget ligegyldigt, og sådan en snak gider jeg fandeme ikke høre i mit hus (….). Ja, jeg var mega dobbeltmoralsk, uretfærdig og jeg overdrev max. Men det var fordi, jeg trængte til ro. Jeg trængte til ro og tid for mig selv. Det fik jeg, eller det tog’ jeg. 3 timers ro til tanker, afslapning og gåtur.

Ikke skide godt gjort – sådan mor-agtigt. Men vel okay – sådan mig-agtigt.

Idag er det anderledes. Vi snakker pænt til hinanden. Vi krammer og sluger en åbenlys kærlighed. Og præcis det gør vi lidt ekstra – på grund af igår. Og det giver os pludselig overskud. Overskud til måske at klare udfordringer i skolen og på arbejdet, i forhold til kammeraterne – eller bare i forhold til humøret idag.

En helt almindelig livs-balance. En balance, som gør livet levende, foranderligt, uforudsigeligt – og måske faktisk meningsfuldt?

Så stop lige nu med at stræbe efter at være god på alle livets fronter – Louise! Du vælter bare. Keep the balance.

 

God fredag.

Og så bare pyt med sundheden, – drik vin og spis snoller. Kys din kæreste, og sig’ nej tak til bytur med vennerne. Sov længe i morgen, og løb en lang tur – alene, når du vågner. Køb’ en ny bluse, selvom du ikke har råd – lån bare pengene. Og skynd dig så i byen med vennerne i morgen, drik dig fuld og dans’ hele natten. Du kan sove, når du bliver gammel. Nå – nej, du bliver jo aldrig gammel – sådan mentalt! Smil, for fanden, smil, også selvom det rynker dit ansigt. Når udstrålingen er smilende smuk, så skaber rynkerne blot den bedste balance.

Happy weekend 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.