Det håbløse skønhedsideal

Er det naturligt eller unaturligt? Nøgent eller sminket? Jeg mener, hvad er et cool look egentlig?

Jeg er helt 100 til det naturlige. Ingen maske, bare et ærligt og rent look. Huden ensartet, frisk og fin, men gerne med fregner. Øjnene store og runde med naturligt bløde bukkede vipper. Håret vildt og naturfarvet. Ægte og strålende. Smukt og nærmest tillidsfuldt.

Det lyder næsten feministisk. Det er det ikke. Det er jeg ikke. På den måde, eller?

Jeg bruger både sminke, hårfarve og barberblade, men jeg vil samtidig gerne et naturligt look (…). Hmm, var det da bare mit eget personlige skønhedsideal, jeg levede efter, så kunne jeg nok godt kalde mig en cool feminist.

Ærligt og indrømmende, så synes jeg, ganske heteronormativt, at nutidens kvindelige skønhedsideal med dens udglattede hud, lange tætte øjenvipper, fyldige læber, smalle talje og faste barm er ret lækker. Det look må bare ikke være overdrevet. For Guds skyld – ikke overdrevet!

Jeg hørte den anden dag en kvinde udtale sig om nutidens gruppe af kvinder, som er dobbeltmoralsk naturligt smukke. Ret god beskrivelse af os, der forsøger at sminke os til naturlig skønhed, synes jeg. Os der drømmer om, tænker på – eller benytter os af kosmetiske behandlinger. Os, der snyder os til at være en del af nutidens skønhedsideal.

Og vi snakker ikke om det, vi gør. Faktisk er nogle af os uærlige. Sådan sagde en hudlæge til mig for et par år siden, omend ganske uvidenskabeligt. Han fortalte, at langt størstedelen af de kvinder, som fik botox, restylane eller lignende behandlinger hos ham, de fortalte ikke nogen om det. Og kvinderne ville heller ikke svare bekræftende, hvis de blev spurgt på gaden, om de havde fået foretaget behandlingerne.

Det er vildt nok.

Men sådan er det nok med det, vi i vores sociale fællesskaber hver især, har tabubelagt. Eller måske betyder det noget, at den hudlæge, jeg talte med, var en jysk udkantsherre?

Hvor om alting er, så havde denne her hudlæge i hvert fald en rigtig god forretning. Faktisk, så havde han, udover egne +60 timers arbejde i ugen, også 2 fuldtidsansatte sygeplejersker til udelukkende at udføre kosmetiske behandlinger. I udkantsdanmark! Hvor vildt er det ik’ lige?

Iøvrigt, så forlyder det, at 90’ernes ultratynde modeller ikke er en del af vores skønhedsideal mere. Hmm, kan det nu også passe? Jeg synes ikke, at modemagasinerne helt har droppet de meget tynde og lange kvindeben. Men okay, jeg selv var jo ung og stræbende efter skønheden i 90’erne, så måske er jeg bare opvokset-agtig vild med det ideal?

Istedet for den mega tynde kvindekrop, så antyder skønhedsidealet angiveligt idag, at vi skal udstråle sundhed – fysisk og psykisk sundhed. Vi skal have overskud og kontrol over vores krop og vores tilværelse.

Det tror jeg på, og jeg er selv ret vild med følelsen af fysisk og psykisk sundhed. Når den er der!

Vi må nok bare huske på, at vi jo risikerer at blive lige så usunde og psykisk syge af en stræben efter sundhed, som vi risikerede dengang i 90’erne, hvor vi bare ønskede os tynde.

Åh Gud, hvor virker det nogle gange åndssvagt at være kvinde!

 

Tak for kaffe /#godnat

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.