Lidt mere om skænderierne

Så er jeg her igen. Jeg blev jo ikke helt færdig sidst.

 

Er de mon farlige for os – skænderierne?
Det var jeg sikker på, da jeg var yngre. Jeg kunne kaste op efter sådan et rigtigt kæreste-skænderi. Og jeg græd altid. Jeg var fuldstændig sikker på, at nu var det slut. Broken dreams.

Men i virkeligheden var det vel bare godt, at vi satte grænser, og viste vores følelser. Det var tryghed og tillid. Ærlighed og kærlighed. Måske?

Og det er vel det, det handler om, når vi skændes med dem, vi holder af. Det der inde bag ved. Ikke vasketøjet, havearbejdet, rengøringen eller oprydningen. Den type skænderi er bare et symptom, tror jeg. Der ligger noget andet bag, noget nært. Noget der irriterer, noget der påvirker, gør os bange, og – eller bare æder alt overskud.

Nogle gange er skænderierne nok også bare ubetydelige. Og så bare pyt med dem. De er jo til at leve med.

Men nogle gange, så kommer de samme små skænderier igen og igen. Og så betyder de måske pludselig noget?

Ud med det, siger jeg bare. Og ikke monolog-agtig ud med det. Dialog sgu!
Men det er jo meega svært. For hvem siger, at man overhovedet ved, hvad der reelt foregår?

Det er svært, men måske lidt nemmere dog, når man er to om at lede?

Og så skidt da iøvrigt med, om man får ret, bare man skaber et godt forhold.

Det må være målet. Og kram. Og kys.

Og god mandag 🙂

 

 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.