Den falske juleferie

Juleferie. Det lyder rart.
Julen er skøn, og jeg elsker, at jeg nyforelsker mig i min familie hver jul.
Og ferien er skøn. Al den frihed giver mig sindsro og oplevelsen af at have tid til at nyde relationerne – sådan ægte.

Der er bare lige et ‘men’ i år. Og det er min følelse af den falske juleferie. Eller mest bare den falske ferie.

Jul og familiehygge får vi masser af. Men ferie, det ved jeg virkelig ikke. Vi har kalenderen proppet med aftaler every (f….) day fra den 24. december til den 1. januar.

But why?
Og total pust og støn. Og stress.

Det er præcis nu, på forhånd, min mavesyre topper, og min (relativt …) introverte personlighed belastes max.
Jeg ved slet ikke lige, hvordan jeg skal klare det.

Og på forhånd, bare undskyld til min mand for mit behov for ‘tid for mig selv’, når vi sporadisk er hjemme i den der ferie.

Og på forhånd, tak til min mand, fordi han på ganske ekstrovert vis får energi af alt det sociale, som jo æder min energi, så han kan bruge det på vores yndlings børn.

Eller faktisk, så er vores børn jo af samme støbning som jeg, så de vil helt sikkert gå på værelserne med musik, FIFA og krea.hygge, når vi endelig (sporadisk) er hjemme i den der ferie.

Men jeg kan jo bare sige fra. Sige ‘nej tak, vi bliver hjemme’.
Nej, det kan jeg ikke. Det vil jeg ikke. Og skal jeg være helt ærlig, så kan jeg jo ikke få nok af min egen familie. Jeg bliver jo altid mega total glad i låget af samværet med den elsklings flok. Og sådan har min mand det jo også med sin familie.

Så nej, vi vil absolut ikke sige ‘nej tak, vi bliver hjemme’.

Og gå så væk din maveirriterende følelse af en forestående ‘falsk juleferie’.

 

Og så bare godnat du fine snehvide mandag i december 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.