Kom’ bare an 2018!

Sovseferien er ved at være slut, og lige om lidt bliver 2017 til 2018. Det er jo i sig selv ganske festligt. Nyt år. Nye oplevelser.
Men det gamle, minderne, betyder også noget. Ihvertfald for en dame i min alder. Nu er jeg faktisk lige i tvivl, om jeg 38 eller 39 år? Ej, og de der grå hår, eller – det kan bare være lyset. Det må være lyset.
Nå, jeg kan nok lige så godt kærkomme det, jeg kan jo hverken stoppe tiden eller aldringen.

Jeg skal dele aftenen i aften med dem, jeg elsker. Mand, børn og verdens-vennerne. Det bliver ikke bedre.
Selvom ‘traditionen tro’ jo er verdens kedeligste udtryk, så er det med den på, at vi igen i år skal skåle i lysegule bobler og japansk ginger beer. Og dette alt imens, vi dypper den ene maki-variant efter den anden i soya og wasabi. Det er så mega læksi. Og elskeligt jo. Det hele.

Senere vil raket-virakken gå løs. Jeg hader det, som jeg plejer. Og ikke mindre, fordi mine drenge elsker det. Men dem om det, siger jeg så højt til mig selv, at jeg bilder mig ind, at jeg forstår. Accepten er sværere, måske faktisk umulig? Men det er vel endnu ikke set, at ægteskaber opløses enestående på grund af den uenighed?

Nå, men alt imens himlen bombarderes, så vil jeg nyde min irske kaffe i verdens hyggeligste pejsestue. Og lige pludselig, vil stuen igen fyldes af dejlighederne. Voksne og børn, store smil og røde kinder. Ikke engang røgduften vil bekymre mig mere. Så er det jo ovre. Endelig og heldigvis.

Kransekagen, min mands hjemmelavede, de boblende drinks, det søde og det saltede vil komme frem, og vi vil igen kunne høre lounge musikken. Det er knageme hygge, så – flyv’ tid, bare flyv’.

Og kom så bare an 2018.

Godt nytår 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.