Kærlighedssøvn

Den der søvn. Den der seng. Jeg elsker det, på en måde.

Fornemmelsen i kroppen, når jeg lægger hovedet på puden om aftenen er jo mega dejlig. Konsekvent, og måske nærmest årsagen til, at mine dage altid ender lykkeligt (…).

Nogle gange, i sofaen om aftenen, kan min krop sende så kraftige sengelængsels-signaler, at min hjerne ikke kan modstå. Jeg må gå derned. I seng. Ikke for at sove – sådan lige med det samme. Men for den der ro og velvære, der opstår idet kroppen udstrækkes og afslappes. Det er så blødt, så behageligt.

Nogle aftener, ender jeg i sengen alt for tidligt. Noget med kl. 21 et-eller-andet. Det kan godt være galt. Faktisk. Min krop og mit sind forvirres dagen derpå i en grad af underlig udmattelse. Det har jeg aldrig rigtig forstået.

Min mand er anderledes. Han nyder den gode søvn, bevares, – men han prioriterer den ikke. Han elsker de sene aftener. Alene, tror jeg. Eller – alene med fjerneren. Den kører vist på dokumentarprogrammer, – dem for mænd over 40. Noget med musik, natur og overlevelse. Herligt.

Der var engang, vi så serier sammen om aftenen. Netflix. Måske unyttigt, men det siges jo så at være et ret godt foretagende (…). Det var hyggeligt. Kæresteagtigt, og måske så vældig godt for ægteskabet, eller bare bedre for ægteskabet?
Jeg ved det ikke. Tiden alene, sammen – hver for sig, den er også god. For os begge, tror jeg.

I aften er min mand til boksning. Altså, som i typen, der kun bokser på sandsække med læderovertræk. Thank God – iøvrigt!

Min kaffe er drukket, og børnene sover jo, såååå – jeg kan vist lige så godt gå derned.

….

Ahhhh – og om et par skærm-sider, så bare, godnat 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.