Godmorgen

Det er nat – vist lige på kanten til morgen. Her er stille, kun lyden af dybe åndedrag minder mig om, at jeg er vågen. Jeg tror, jeg faldt i søvn klokken noget med ni igår – igen. Jeg holder ikke længe hernede. Al den mad. Luft. Sol. Skiløb. Mennesker. Det gør mig træt. Umanerlig aften-træt. Men pyt med det, resten af flokken er lige så trætte. De lever jo i samme sus og dus, som jeg.

Nu er der brummen på gaderne, det er nok fejemanden – eller snerydderen. Han må virkelig også gå tidligt i seng med den arbejdstid. Det er da egentlig et ret fedt job. Tænk sig en smuk ro at køre rundt i. Hver nat – eller tidlig morgen (?) i en bjergby af små snoede snehvide gader. Og med fyraften under en morgensol over alpetoppene så smuk, at man er lige ved – eller nej, at man dør.

Feriedagene ræser afsted nu. Vi har blot tre dage resterende med ski på fødderne. Slut med luksus. Tilbage til rutinerne – de mega kedelige, men nødvendige. Uden dem, var det her luksus jo ikke noget særligt.

Nu brydes roen. De dybe åndedrag omkring mig er nu bare almindelige vejrtrækninger. Lydløse, og med en konstant forstyrrelse af stemmelæbernes bevægende lyde. Det er jo helt vildt som børn åbenbart trænger til at snakke lige, når de vågner – i hvertfald, når de er på ferie. Jeg bider det i mig, det der “vær’ nu lige lidt stille”. Jeg skal jo ingenting. Jeg skal bare lytte, nyde og elske dem helt op til himlen.

Godmorgen 🙂

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.