Silentium

Jeg pendullerer, – hvilket iøvrigt er et ret fedt ord! Det er når jeg er alene – sådan prioriteret alene. Jeg vipper som et pendul mellem at elske alt, hvad jeg har, – og blive lidt bange for alt, hvad jeg har.

Underlig type!

Siden jeg blev voksen (…), har jeg været klar over, at jeg må holde pauser. Pauser fra alt muligt, pauser fra andre mennesker. Nogle dage klarer jeg det med kaffen alene i stolen – noget med 10 minutter. Andre dage løber jeg en lang tur, går med hunden eller sætter mig på en bænk ved vandet – i noget tid. Vand kan noget – noget psykologisk. 

Jeg føler mig tit som verdens heldigste menneske under mit ego-stunt. Tænk sig, så godt et liv, jeg er landet i. Men samtidig kan jeg blive helt melankolsk. Det er forvirrende – alt for forvirrende!

Det er noget med tanker på at kan miste min livsglæde, – og måske aldrig finde den igen? Og noget med at skal huske mig selv på at nyde det her liv. Ikke hver dag bevares, men bare ofte! Jeg får jo aldrig bare lige et nyt liv. Tænk, hvor sårbart egentlig. 

Jeg kommer i tanke om, hvor meget jeg bare kan være den sureste mor, som synes det vigtigste i hele verden er at rydde op og gøre rent. For ikke at nævne min indbildte overbevisning om, at nyt tøj og fede sneaks med garanti vil øge min livsglæde betragteligt. 

Oh Lord!

Jeg tror faktisk min alenetid er vigtig. Både den elskelige og den melankolske. Når jeg er alene, er jeg helt stille. Jeg afledes ikke af nogen, og jeg mærker alting – eller nok mest bare mig selv.

Silentium betyder tavshed, fandt jeg ud af, da jeg googlede det for noget tid siden. Det er et skønt ord.

Jeg besøger tit en lille fredfyldt og natursmuk oase 15 km fra, hvor jeg bor – Silentium hedder det. Der bor et ægtepar, et meget sødt et af slagsen, som har givet mig lov til at benytte deres jord. Udover at området rummer den smukkeste natur, så har ægteparret bygget det fineste lille træhus med indbo af bambusmøbler og retroblomstrede puder. 

Derude ik’, midt i tavsheden, der elsker jeg min pause helt op til månen og tilbage igen.

God tirsdag – og lad så bare dagene gå lidt tjept, så vi snart kan gå på sommerferie.

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.