Den interesserede interessante!

Det kom sgu igen – sommervejret. Var der bare én dansker, der havde troet det? 

Jeg. Elsker. Det. 

Eller lige nu sveder jeg alt for meget. Og jagter irriterende fluer. Og orker intet – samtidighed med, at jeg mangler alt muligt. Men det er sommer, og jeg holder fri – i 4 dage endnu. Det er det dejligste jo. 

Der var engang, og det er der stadig – sometimes, hvor jeg gerne vil være noget særligt. Noget særligt på den der interessante måde. Sådan én, man ser på og tænker; Gud – hende må jeg snakke med, hun ser interessant ud, og sød ud – by the way. 

Men det er jo ikke bare sådan med os mennesker. Måske kan vi faktisk godt se ud af noget særligt, men slet ikke være sådan? Ligesom vi kan se helt kedelige ud, og så være skide interessante. Hvem ved egentlig noget som helst, før end den ægte samtale er forsøgt – og lykkedes?

Samtale er en kunst. At tale er nemt nok, men at lytte, så vi samtaler, det er ikke nemt – for alle, altid. 

Jeg kender det alt for godt selv. Det der (ganske uudholdelige) svære i at vente til den anden tier stille, så man kan få sagt alt det, man tænkte på, da den anden talte.

Hmm – not cool! 

Jeg kender én, måske flere – men særligt én, som er interessant på den der helt rigtige måde. Hun er født sådan, tror jeg. Pisse interessant. Skide sød og alt for dejlig. Og undskyld mit skriftsprog.

Hun er optaget af at lytte og lære at forstå. Hun inspireres, lærer nyt og udvikler sig hele tiden. Hun er interessant, fordi hun er interesseret, og netop dét, gør hende jo blot endnu mere interessant. Shit, hun har altså forstået at være menneske, hun har!

Det er jo fuldstændig totalt og aldeles ligegyldigt, hvad tøj og hvilken frisure, hun pynter sig med, hun evner noget helt særligt, noget jeg bare må lære af. 

Det helt fede er, at hende her – hun smitter. Når hun lytter – sådan ægte – til mig, når jeg taler, så lytter jeg også – sådan ægte – til hende, når hun taler. Faktisk konsekvent. Hvor vildt egentlig!

Måske har hun faktisk lært mig at være interessant uden jeg ved det?

Hun er et dygtigt menneske. Jeg må sige det til hende. Snart. 

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.