Meditation på bare fødder

Vi holder ferie i sommerhuset lidt endnu. Det her vejr – seriøst det er dejligt. Vi går på bare fødder fra morgen til aften – i sandet, i vandet og i klitterne, og vi elsker det helt op til himlen. Vi nyder, at stilheden er hverdagskost. Vi sover og vågner, når vi gider. Vi går til stranden, når solen står op og når den går ned, alt imens vi holder hinanden i hånden – og holder af hinanden. Vi løber og cykler, og spiller Uno for vildt. Og så lever vi af smoothie bowls, italliensk is og vin med brus. Faktisk er det her liv noget af det mest idylliske og hyggeligste, jeg ved. 

Lige om lidt, som er om få dage, så vender vi hjem til vores hverdagshus, og selvom rygsækken er fuld af sol, blåt hav og hvidt sand – det blødeste, så er det lidt vemodigt. Noget godt stopper, for en tid. Det bliver hverdag, og tanken om mascara og madpakker er lige nu udtrættende i en grad, jeg slet ikke magter at finde ord for. Men heldigvis er min hverdag faktisk ganske god, ja – kliché agtigt, men sandt. Og min kontrolfreak af en hjerne skal nok snart få styr på, hvornår den næste ferie er – helt præcis. 

Jeg går for lidt på bare fødder, altså sådan – set over tid, fordi lige nu kan jeg faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har haft strømper og sko på – fraset under mine løbeture. 

Det der med bare fødder er så dejligt jo. Det er som fodmassage – nærmest zoneterapi. Det er afslappende, og så fint at mærke luften og jorden under fødderne. Fødderne og tæerne strækkes i yderstillinger, og kroppens holdning er helt ukompenserende, hvilket ord vist iøvrigt ikke findes (?). Total Naturli Gurli – og lidt hobbit agtig.

Igår var jeg i Dagli’ Brugsen på bare fødder, måske mindre behageligt – eller snarere mindre passende normativt set, for det var faktisk temmelig rart at gå på de kolde gulve. Stien dertil var derimod ikke så barfodsvenlig. Jeg gik i grus og meget tørstigt marehalm. Helt ned i tempo og små skridt – som på listefødder. Jeg var stille, nødsaget nærværende og med fuld bevidsthed udelukkende på mine bare fødder. Et ukoncentreret øjeblik ville kunne gøre ondt, så alt mulig tankemylder var under total kontrol. 

Sikke simpelt, at en gåtur på bare fødder kan skabe den ro og kontakt til nuet, som ellers er så hulens svær at finde frem til. 

Det er meditation på bare fødder. 

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.