Måske springer jeg?

Jeg elsker morgenerne. Jeg vågner som den første, og står altid ud af sengen alene. Instagram er heller ikke med – har jeg besluttet. Jeg vil helst nyde at starte min egen dag, ikke andres. 

Livet går sin gang, og hverdagen er her lige om lidt – også for mig. Slut med dovenskab over ikke at have lavet noget som helst. Slut med sammenflydende morgen- og middagsmad, 13 mellemmåltider og aftensmad til aftenkaffe. Og slut med slik, og is – seriøst. Slut. Slut. 

Jeg er klar til et stykke med hverdag nu. Tak. 

Ferie eller hverdag, så har jeg det jo godt – for det meste, vel egentlig bare som de fleste? Der findes dage, hvor jeg nøjes – nogle gange døjes, men oftest er jeg her bare. Jeg gør det, jeg trænger, og jeg nyder netop det – når jeg husker det. 

Jeg er ikke så udskejende. Måske burde jeg? Måske rummer jeg faktisk noget mere – noget andet? Men jeg er jo godt tilfreds sådan her, – eller jeg ved jo ikke, hvordan det vil være, hvis jeg var anderledes? Jeg ved ikke engang, hvordan eller hvad jeg skal gøre for at afvige? Det normative kan vel anskues fra flere sider? Fra individet. Samfundet. Kulturen og fra vores tro. 

Hvor skal jeg inspireres? I det nære – eller netop i det fjerne? Helt derude, hvor jeg er uvidende, utryg og forarget. Fordi præcis der udfordres jeg. Jeg skal kunne se det nye, det der ‘andet’ der skal til, for at jeg rummer lidt mere. For at jeg kan lidt mere med mig selv – og med andre. For andre. 

Det her, mine tanker og jeg, er altid sådan efter de her årlige 3 ugers sommerferie. Jeg skal starte lidt på ny – åbenbart. 

Har jeg det nu godt nok med mig selv? Med mit arbejde? Min fritid? I familien – skal vi ændre på noget – vores vaner, regler og rammer? Hvordan skal jeg tænke om det hele, er mit mindset godt nok – sundt nok?

Men det kommer nok bare af sig selv, det der gode liv. Lige så stille – over tid. Eller måske gør det netop ikke det? Måske skal jeg gøre noget – prøve noget? Noget stort. Eller bare lidt. 

Year – vi ses på den anden side. Mest bare måske.

(….)

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.