To fugle på flugt

Jeg har fundet et gammel skriv i min skuffe. Jeg havde sikkert tusinde tanker, da jeg skrev det, men livet er jo sådan ‘kom – vi må videre’, så jeg husker det knap. Jeg kan ikke bare smide det ud, så nu foreviger jeg det her.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ 

De er to fugle på flugt. På flugt fra landet de kender så godt. 

Det er sommer, nej vinter. Nok efterår. I hvertfald er det uvejr. Stormen raser. De forsøger med deres vide vinger at holde kursen, men blæsten er for hård – og de skygger for hinanden. 

De er to ensomme fugle på flugt. Den ene søger hjem. Den anden søger væk. Himlen er mørk. Ugenkendelig. Alle døre som før var åbne, er lukket nu. De er i ukendt land, og mørket vil have mere. 

Landet er stille. Det er som om de er sammen, men alene. De mærker en sindsro og et nærvær, de ikke før har haft. Det føles smukt – landet, som et rart sted at være.

Måske er de i himmeriget? Der hvor englene er. Dem som kan lyse dem vej.

Men mørket vil nok vare en tid. Fordi sådan er livet for fugle på flugt. 

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.