Jeg savner

Hvem har bildt mig ind, at det er godt at savne? Hvorfor bilder jeg mine børn ind, at det godt at savne?

Jeg savner ham. Og jeg hader det. Hader ikke at vide noget. Hader ikke at være sikker på, at jeg gjorde rigtigt. Igår. Jeg vil tilbage. Tilbage til ham. Bare 2 minutter. Eller så længe et knus varer. 

Igår var efteråret smukt. Vi gik i skoven. Solen skinnede, jeg havde solbriller på – det var løvfaldssommer. Vi kiggede på fugle i flok. De fløj nok sydpå. Sikke en natur. Den er under forvandling nu. Skinnende gylden. Smuk. Men det var igår. 

Idag savner jeg. Idag er jeg indenfor. Min hals er øm og mit hoved er tungt. Her er en underlig hulestemning i huset. Her er mørkt, fordi jeg ikke orker at tænde de kunstige lys. Her er stille, og koldt, fordi – bare fordi. En dør klaprer, og når min mand og min datter går rundt, knager trægulvene uhyggeligt. Jeg mangler ham – min dreng. Mangler hans musik. Bare ham. Udenfor er efteråret gråt. Ikke rigtig ruskende. Heller ikke vådt. Bare helt vildt gråt. Det er blevet gyserefterår. Og jeg savner ham. 

Det er en fase. En fase. En fase. Det er svært at blive ved med at snakke om det. Og endnu sværere at holde ud uden at snakke om det. Min mand orker ikke mere snak. (Det er okay). Min mor gør. Og min far gør. Måske også min søster. Bror. Og veninde. Men jeg orker ikke selv mere snak. Kunne jeg da bare synge eller huske mit klaverspil lidt bedre. Det kan jeg ikke, men jeg kan skrive. Og det gør jeg.

Men savnet forsvinder ikke. 

Om jeg snakker, synger eller skriver om savnet, så er det jo ingen balsamering, – måske en bearbejdelse dog? 

Det er vigtigt at fortælle, hvordan jeg har det, har jeg lært. Også – eller måske især, når jeg tynges trist af min historie. 

Det er nok godt nok at træne sig selv i at tænke de der lidt tunge tanker. Og jeg er i dårlig træning, skulle jeg lige hilse at sige.

….. tænkepause ….. og lidt mere snak …. dog

 

Trods min dårlige form, så har jeg det næsten okay med at savne nu.

Tænk, hvis jeg ikke havde nogen at savne. Tænk, hvis jeg ikke havde ham at savne. 

Jeg er taknemmelig. Jeg føler mig pludselig heldig over at kan savne. 

Nu spiller det. Livet. Tror jeg.

Selvom jeg savner. 

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.