De to

De er alene. For første gang. Uforberedt. Akavet. Fyldt med følelser. Ingen siger noget. De fanger hinandens blikke. De smiler. 

De ved det godt. De har vinger. Ingen af dem tror på det. Ingen tager chancen. Skæbnen synes ironisk. 

De slår tiden ihjel. Uden at opdage det. Solen blænder deres øjne, som lukkes – og vækkes af måneskinnet. Han dufter. Hun smager. De er trygge. 

Han har hende nu. Det ved han godt. I tankerne tager han hendes hånd. Holder fast. Klemmer. Trækker. Kysser hendes kind. Blidt. Bare én gang. 

De falder til ro. Fuldstændig. De kunne blive. I medgang. Uden modgang. For evigt. Men de går hver til sit, og ingen af dem siger noget. 

Der skete ingenting. 

 

Tiden er gået. De har ventet længe. Forventet længe. Forsøgt at glemme – med slør for øjnene. Det lykkes ikke. De husker alt. 

De gav op. Alt for nemt. De stod af før sidste stop. Den umiddelbare lykke kunne rende dem et stykke. Åbenbart. 

Der findes ingen kur for det, der gik galt. De slog tiden ihjel. Ingen sagde noget. 

 

De må videre. Hver for sig. Uden ord. Uden forestillinger. Uden støj. 

De må stole på sig selv. Nu. 

 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.