Mandag

Godmorgen Mandag. 

Du er så stille. Du er fri og kræver meget mindre – faktisk ingenting. Du gør ingen tanketrængsel, og min nat ligger uberørt og øde hen. Jeg ænser kun svagt din blomstrende morgen, og din mildhed smitter. 

Du skal være. Du er. Du er nok. Jeg lyver ikke. Det er sådan, det er. 

Udenfor er skovens træer kun let klædte, og bladene daler endnu i lind strøm. Efterårets rigdom af farver er smuk, og ligeså er vinterens nøgenhed. Fjorden bruser og vækker vinterbadernes cirkulation. Solens stråler gemmer sig endnu i mørket, men bølgerne lysnes af sindets skær. Naturens ro er mit himmelvæld. 

Gaderne ligger grå, og våde og kolde hen, de er uhyggelig øde, men imellem dem er der liv. Så smukt kan det regne over hjem uden døre på klem. Hjem som emmer af varme og jordbunden kærlighed. 

Jeg har lyst til at være lige her, og selvom mine sanser danser, så finder jeg vej i mit sinds labyrint.

Du er nærværende idag, Mandag. Tak for det – og nu må jeg op og igang med dig. 

 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.