Noget om lykke

Jeg kan ikke sove. Jeg kigger på månen, som lysner den mørke himmel. Jeg håber på himmelfrost og perler af sne. Sådan er julen er så fin. 

Jeg er sådan en, der tænker. Nogle gange er det bare tankestrejf, andre gange tankestrømme. Det er sådan mit liv er af drømme. Tanker vokser i mig som ukrudt, de forgrener sig i alle lemmer og sætter spor jeg ikke glemmer. 

Jeg er så naiv. Jeg finder ro i klichéer. Jeg føler mig tryg, når jeg kender min vej i verden. Der er altid to veje at gå. To veje at fare vild på. Veje der går op og ned. Broer der brænder, når jeg går i stå og bare lader tiden gå. Det er når livet er for tungt at forstå. 

Selv på asfalt kan ukrudt gro, og jeg må rette nakken trods ridser i lakken. Der vil altid være kaos i kærlighed. Sådan er livet, når det smager af lykke. Jeg har det ligesom alle andre. Målet er lykke, og lykken er for alle, omend en fest for de få. Nok er jeg bare et håbløst tal i puljen, men vi kan jo ikke tabe til hinanden. Det er enkelt at forstå, også når chancerne er små. 

Luften skal ind, før den skal ud. Mine tanker flyder som tjære, jeg ikke kan lade være. Men hvor fanden er takten i den her sang? Grammofonen kører i samme rille, og jeg kan ikke stå stille. Smider jeg alt, er intet rigtig tabt, mens det jeg ikke får sagt, ikke er ødelagt. Man skal undgå utæmmet overmod. 

Jeg må sove nu. Jeg skal sove nu. Jeg tør ikke vende mig om for at se, hvem der ånder mig i nakken. Nattens damp? 

Det smukkeste knuses let, men holder for evigt, og jeg tror ikke på fantom lykke. 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.