Kærlighedens magi

Lyset vender stille tilbage nu. Træer og buske længes efter forår. Jeg har varm kaffe i mit krus, det er af keramik. Mit tøj er blødt, ligner nok mest af alt bare nattøj. I min højtaler synger Norah Jones ‘come away with me’. 

Det var kærlighedens sidste dag. Han havde taget alt lys i verden med sig, der var kun mørke tilbage til hende. Han havde pakket hende ind i ordet magisk, og nu var magien ganske usynlig. Hun ser ham alle steder, undtagen hos hende. 

Sol bliver til måne. Måne bliver til sol. 

Det var kærlighed, men det knuste hende. Hun faldt i arme, som ikke var. Men hun lever endnu. Hun havde sagt, hun elskede ham, men hun mente jo, at han ikke måtte gå. 

Hun græder ikke over, hvad de ikke nåede, men over alt det, de kunne have nået. Det er for sent nu. Alt er for sent nu. Om han hader eller elsker hende, det ved ingen, det ser ens ud. 

Hun vil have kærlighed igen. Hun vil give livet til en anden, uden at vil have noget tilbage. Men ikke mere, end hvad kærlighed kan bære. Hun vil ikke mere være optaget af at elske ham, hun ikke kan få. Hun vil være smuk. Magisk. Igen. 

Hun vil aldrig få den første kærlighed igen, men hun kan få den kærlighed, der gør alt andet ligegyldigt. Det er kun stor værdighed, som vinder i urimelige situationer. 

Hun kigger op og takker hele verden for alt, hvad findes. Hun er venlig – også overfor de urimelige. Faktisk er hun sødest ved dem. De som ingenting har at give tilbage, det er dem, som skal have mest. 

Sådan ser hun på livet så smukt, men det er jo ikke det, hun ser, der er smukt. Det er lige der, netop hun er aller smukkest. Det er kærlighedens magi. 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.