En verden udenfor

Stilhed. Lyden af skridt i bladenes efterår. Samtalens tyst. Forunderligt, men beskyttet i varmen fra hans hånd.

Følelsen af vidunderlig lethed i bevægelsens strøm. Svævende. Drømmende. Vækkes af tyngdekraftens styrke mod jorden. Vågent. Selvsikkert. 

Blændet af sollysets skær. Har han slet ikke forstået det? At han gør blind. At han ikke er velkommen. At han skal gå. At alting kørte på skinner, før han kom. At hun ikke vil forstyrres. Forsinkes. Opholdes. 

Fastholdt blik, men ingen ord. Hvad er det, han vil? Hun er fængslet. Uden tvivl. Slipper aldrig fri.

På dybt vand uden at kunne svømme. Strømmer til bredden for at opdage, at fastlandet er lukket. For evigt. 

En sagte stemme taler, men intet lykkes. Blot rammer de der forbandede elektriske stød. Slukket verden. Udenfor.

Noget må gøres. Noget. Hun har hjertebanken. Går hun i stykker?

Mørke. Det trækker op til regn. Skyer lukker roligt himlen én for én. To sjæle omsluttes af lyden af regn.

Varmen fra hans hånd kommer igen. Bølger. Åbner hjertet lidt på klem. Lyset mellem de mørke skyer trænger ind. Bare lidt. Det er ikke varmt, ikke koldt. I verdenen udenfor.

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.