Kærlighed, du er smuk!

Kærlighed.
Du kommer i to. I sorgen og lykken. Vreden og glæden. Som min bedste ven, og værste fjende. Du er den samme. Dig og mig. Universets balance. 

Kærlighed. 
Du holder mig oppe, og lader mig falde. Du vildfarter mig, og følger mig hjem. Du gør mig smuk, og overbeviser mig om det modsatte. Du viser mig det gode menneske, jeg er, og når jeg kigger rundt, så ser jeg alt det, jeg ikke er – og bare drømmer om. Du fortæller mig, at tilfredsheden er en dyd. 

Kærlighed.
Du har været døende, siden du kom, men du er evig. Livet derimod – er midlertidig, lykken, tristheden, blomsterne. Du, Kærlighed – du visner også, utvivlsomt, men du dør ikke. Din forbandet helt. Savnet holder dig i live. 

Kærlighed.
Mit liv er i dine hænder, i hvert skridt, jeg tager, i hvert bankende slag. Du holder mig tæt om natten. Du holder mig ud, giver mig liv – og misholder mig. Du styrer mig. Når du er god ved mig, er jeg god ved dig. Du råber ad mig, råber til mig, og er tavs. Din tavshed gør mig bange for min stemme, så bange, at selv du bliver bange for din stemme. 

Kærlighed. 
Undskyld, fordi jeg sagde, du var smuk. Du er så meget mere end det. Undskyld. 

Flere indlæg