Tankeskriv

Vi har COVID-19 i Danmark.

Tiden står besynderlig stille, alt imens vi ønsker den hurtigere end aldrig før. Stilheden larmer i tankerne om stormen, der kommer lige om lidt. Mange er hjemme, i hvertfald de fleste. Det er godt. Vi gør det for andre end os selv, hvilket jo nok er det smukkeste, jeg kender til. Vi har forstået, at vores nye virus er uhyrlig smitsom og en livstruende infektion for de få. Og at vi alle går i isolation med tanken om at redde de få, det elsker jeg. 

Nogle af os er bange, og når vi er bange, gør vi forhastelser – af bare frygt. Mange har hamstret mad og dagligvarer – af bare frygt. Det må vi huske at forstå. Isolation vil berolige deres sind.

Nærheden til hinanden har stor betydning, men et distanceret fællesskab kan også noget, – også selvom savnet kan synes ganske uudholdeligt.

Men vi har jo masser af tid. Masser af tid til at mødes igen. I hvertfald de fleste af os. 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.