Du og jeg

Der findes tusind måder at være på. Du er måske den jordnære, eller den flyvske? Måske den sjove, den kloge, eller noget helt andet? Alle er noget – nogen, og de kan noget, jeg også kan, men jo en helt masse, jeg ikke kan. 

Du og jeg skal ikke kunne det samme, og slet ikke det hele. Vi har ikke de samme muligheder. Der er mest, vi ikke kan, hver især. Jeg kan for eksempel hverken surfe, holde foredrag, lave gourmetmad eller udregne komplicerede grafer. Der er så sindssygt meget, jeg ikke kan. Jeg kan egentlig bare nogle få ting, når jeg tænker på alle de muligheder for levende liv, der findes. Jeg har opdaget det, jeg kan, og det er helt fint for mig. Det er det også for dig, hvis du opdager dine ting. 

Du og jeg skaber vores eget lys, men vi skinner på samme himmel. Selv den jordnære er jo i virkeligheden meget tæt på himlen. Nogle gange er mit lys så stærkt, at jeg er i tvivl om, natten overhovedet har været mørk? Andre dage er det omvendt. Jeg tror, du har det ligesådan. 

En helt masse handler om balance. Det lyder enkelt. Enkeltheden er rar. 

Jeg har min egen virkelighed. Du har din. Jeg kan ikke være i din virkelighed. Jeg kan nok heller ikke sætte mig ind i den. Men jeg kan lytte – og måske forstå, hvorfor du er i din virkelighed. Åh, jeg må virkelig huske at lytte, også imens jeg taler. Ellers når jeg nok ingen steder med dig.

Nogle gange tager livet mig bare bagfra. Det giver mig rifter, som svider, når jeg græder. Og når jeg græder for ofte, så er rifterne flere år om at hele. 

Men livet er jo så kæmpestort. Selvom jeg egentlig bare drømmer om en vindueskarm med vilde blomster, rødvin, og dig. 

Flere indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.