Billedredigering – jeg øver mig!

billedredi

Jeg bliver SÅ træt!

Det er da simpelthen bare mega svært at efterkomme drømmen om bloggen som det her smukke visuelle medie, – når man bare er sygeplejerske. Jeg har for nuværende brugt, hvad der svarer til en hel arbejdsuge af timer på at finde rundt i et enkelt billedredigeringsprogram, OMG – der er lang vej igen. Men med tanken på, at selv den længste rejse begynder med små skridt, så må jeg siges at være på vej….

Min mand er bankmand, og det er jeg meget glad for, men der er blot det lille men, at han jo så både ser og bekymrer sig lidt, når mine transaktioner indimellem overstiger de budgetterede beløb på de forskellige konti (ja for dem har man mange af, når man er gift med en bankmand, – det skulle være så smart!).

Det bliver vist uden øjenkontakt, når jeg i aften må vise ham min ønskeseddel, for denne første dag som blogger, har fået mig til at indse, at jeg overhovedet og absolut ikke kan leve uden

  • et ordentligt kamera, og ikke bare min iPhone
  • en Apple MacBook, og ikke bare min HP Bærbare pc
  • et marmor arbejdsbord og tilhørende retrostol i teak til hjemmekontoret, og ikke bare spisebordet og sofaen

Ny starter på bloggen billede

Eller måske må jeg bare leve efter, at Rom ikke blev bygget på en dag, og det er så fint at have ønsker her i livet – siger jeg tit til mine børn.

God dag derude.

 

Relaterede indlæg

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.