ATJU!

allergi

Øjnene er røde, hævede, de løber i vand og de kløer helt vanvittigt. Næsen er tæt eller løber, den kløer og du nyser – mange gange.

Du har pollenallergi – eller høfeber, som mange også kalder det.

Rigtig mange af Jer kender helt sikkert allergisymptomerne, og vælger derfor selv at stille diagnosen, for så at gå på apoteket og købe håndkøbsmedicin. Det er egentlig også fint nok, men gå nu til lægen først!

Det er rigtig godt for dig at vide, hvilken type allergi du har, og hvilken behandling, der er god for dig. Og det er altså oftest bare en blodprøve, der skal til, for at kan stille eksakt diagnose.

Toppen af poppen i det her er græspollenallergien, og det er praktisk talt umuligt at undgå eksponering af græspollen. Men heldigvis har vi idag en vaccine netop mod græspollenallergi.

Desværre oplever jeg ofte i klinikken, at mange af græsallergipatienterne ikke er bekendte med muligheden for vaccination, – men der kan vi sundhedsprofessionelle vel bare gribe i egen barm! Vi må huske på at informere patienterne.

Ved et græsallergivaccinationsforløb vil patienterne på sigt blive helt symptomfrie, og det er jo det ultimative mål – både for patienten og for behandleren.

Vaccinationsforløbet løber over 3 år og er desværre en lidt dyr omgang, men det er et simpelt og helt smertefrit forløb. Det er en sublingual behandling – altså en smeltetablet, som man skal tage dagligt (opløses under tungen). Tabletten hedder Grazax.

Hvis Jeres læge har været opmærksom, så har han/hun måske allerede forslået dig Grazaxbehandlingen for 4 måneder siden? Det er nemlig at anbefale, at man starter op med Grazax ca. 4 måneder før allergisæsonen starter, hvis der skal opnåes effekt allerede samme år.

 

Og så lige lidt huske-husregler til dig med pollenallergi:

  • Hav´altid medicin/antihistamin på dig
  • Brug solbriller udenfor
  • Vask/skyl dit hår inden du går i seng
  • Luft ud i huset dagligt, men aldrig midt på dagen, hvor der er flest pollen i luften

 

Slut fra sygeplejersken idag, – smil og god aften.

mig

 

Flere indlæg

Festival

festival

festival skive

Skønneste dage med sol, musik og SÅ festlige mennesker, mega dejligt, – og mega træt idag. Actually i’m like

wee

2 dage med alko.abstinens og med børn og latte på græsplænerne. 1 dag moderat ebrieret – uden at kende eksakt alkoholpromille, men med oplevelsen af 100 % nærvær – som 24 timers mindfullness, wauw – couldn’t be better.

Det gør vi igen næste år – og de næste 50 år frem.

Og den her var ret lækker – også på den der blogger-agtige fede måde.

wine

Man vælger jo en vinkel – et perspektiv, når man blogger, og jeg har valgt det gode, det glade, det sjove, det smukke – og det lidt skøre. Altså afspejler BlogStruck jo ikke mit liv, – heldigvis har mit liv jo også alt det sure, det dumme, det grimme, det kedelige og det helt vildt kiksede, men det gider jeg hverken visualisere eller skrive om. Jeg tror egentlig også, at damemagasinerne ville miste en del læsere, hvis de kun skrev og visualiserede det grimme og det helt vildt kedelige.

Livet er altid en blanding af godt og skidt, hvilket jo netop gør det interessant, lærerigt og skønt.

Tilsidst lige en ret hyggelig og god idé, når man bor på skovstien på vej til festivalspladsen: Børnebod-med-popcorn-saftevand-kage-og-kaffe.-Alt-til-10-kr.-‘Nå-har-du-ingen-småpenge,-men-så-kan-du-bare-lige-mobilepay-min-mor’!

popcorn bod

Ajj – Louise, du lod ikke din søde 8 årige datter stå der med ‘Mokai-stråhat’?

Woops – den faldt vist lige udenfor pædagogisk korrekthed, sorry – but she was really sweet, and did a good business.

 

God dag derude, og tak fordi I læser med.

 

Et godt motto på den frie skole i Skive

farver frieren

‘Mor, skal du ikke skrive om det der med, at man skal gribe hinanden i at gøre noget godt’?

‘God idé min dreng’.

 

Grib’ hinanden i at gøre noget godt!

Jeg tror på, at det er et motto, der virkelig kan flytte noget. Ikke kun blandt børnene på vores Friskole, men alle steder, – også hjemme hos os selv og på vores arbejdspladser. Og det er jo egentlig helt vildt simpelt. Find ud af med dig selv, hvem der i klassen, på arbejdspladsen eller derhjemme, du i morgen skal gribe i at gøre noget godt. Bare én gang – ved ét menneske – hver dag.

 

‘Men mor, det er jo mega pinligt, hvis den man ‘griber’, slet ikke siger noget’

‘Synes du det’? ‘Det synes jeg egentlig ikke’.

smiler

‘Vil du ikke også det’? ‘Måske siger han ikke noget – eller smiler han ikke igen, ham du ‘griber’, fordi han er genert – eller så helt vildt glad i maven, at han ikke lige ved, hvad han skal gøre’?

‘Det kan da godt være’ (sagt sådan lidt tørt …. Men sådan er det nok bare at forsøge at filosofere med en 10 årig!).

loving coffee

God aftenkaffe derude.

 

CrossFit – det tog 4 dage!

paintball

4 dage siden nu, og stadigvæk øm! Og det var ikke engang den fuldstændig crazy hårde paintball, der gjorde det (for mig!), – det var en times CrossFit,- ja én sølle time! Jeg er ganske chokeret over min så ringe muskelstyrke, når det handler om Workouts på tid. Yoga, løb og tonsen-rundt-i-huset-og-gøre-rent-og-vaske-tøj-og-servicere-det-ene-barn-efter-det-andet, – troede jeg virkelig på, gav mig bare lidt mere styrke. Nå, det gider jeg da overhovedet ikke skrive mere om!

Jo – forresten lige lidt om Paintball. Det er da simpelthen bare ikke fedt at blive tyret ned i den skov der. 20 minutters forberedelse med info., omklædning og håndslag på, at vi selvfølgelig ikke går efter hovedet, var egentlig en fin nok start. Men efter 3 minutter i fake-war-skoven var alle 8 hænder i luften for tegnet ‘Jeg er ramt – og går ud af banen ‘, og med skud på hjelm, strube, i mund samt på arme og ben, måtte vi ret hurtigt erkende, at det der fis, det gider vi ikke.

Måske lidt tøset? (I behøver ikke at svare..)

Endelig ovenpå igen idag, sætter mig ned uden muskelsmerte (my God – that squat nearly killed me), og måtte forkæle mig selv på turen hjem fra klinikken (okay – 5 minutters køretur!). Men den her sugar- iskaffe, den var faktisk okay, selvom jeg vanligt nægter mig adgang på McD – med mindre børnene eller tømmermændene overvinder mig.

mc iskaffe

God dag derude.

 

Børnenes avis

kidsnews

Nyheder på børnesprog. Om EU, om X-Factor-vinderne, om bekymrede forældre, om ulve, om hemmeligheder på mobilen – ja, om alt muligt. Alt det vores børn spørger om, når de hører, vi voksne snakker hen over hovederne på dem (altså det gør vi jo selvfølgelig aldrig hjemme hos os!).

Mega godt påfund, at børnene skal have deres egen nyhedsavis. De skal da også have lov til at sidde en halv time på toilettet med avisen – ligesom far!

Børneavisen hedder Kids’ News, og kan lånes på bibliotekerne, hvis man lige vil teste den inden abonnementet købes. Øvrigt godt om avisen kan I google Jer til….

google

Avisen er et godt alternativ til aftenslæsningen, hvis altså ikke avisen blev læst under tolietbesøget tidligere på dagen! Herhjemme er avisen ret fin at have i baghånden, når mor igen har lånt en mega kedelig bog på biblioteket (fordi hun igen ikke lige fik drengen med på biblioteket, da der skulle lånes bøger).

Det var vist bare det, jeg ville sige idag, – naturligvis med det mellem linjerne, at vi aldrig springer over den daglige læsning hjemme hos os (ha ha), siger børnene (endnu mere ha ha).
bogstav

God dag derude.

 

Monday recovery

monday

Den gik desværre ikke i morges! Derfor – efter 5 stærke af dem her

kaffe

– lidt arbejde i klinikken og på bloggen, så nåede jeg endelig til følelsen af
monday

Godnat og sov godt.

 

Kosttilskud – ja eller nej?

vitaminer

Vitamintilskud! Ja, hvis alle vitaminpiller smagte som dem på billedet ovenfor, så ville jeg klart tage overdosis. Jummi!

Men er vitamin- og mineraltilskud overhovedet noget vi har behov for?

Det er ret populært at tage et skud vitamin&mineral i pilleform sammen med morgenmaden, – men spar nu de penge, hvis du kan! Er man sund og rask, og spiser efter Fødevarestyrrelsens 10 kostråd, så vil langt de fleste mennesker ikke behøve ekstra vitamin- eller mineraltilskud. Kender du ikke kostrådene, så handler de overordnet om:

  1. at spise varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  2. at spise frugt og grøntsager hver dag
  3. at spise fisk 1-2 gange om ugen
  4. at spise fuldkornsprodukter
  5. at spise magert kød
  6. at spise magre mejeriprodukter
  7. at spise mindre mættet fedt (eks. smør)
  8. at spise mindre salt
  9. at spise mindre sukker
  10. at drikke vand

Obs, er du gravid eller ældre (ja – sidstnævnte er nok næppe blogger-målgruppen!), men så skal du lige snakke med din læge om behovet for vitamin- og mineraltilskud.

Jeg tager ofte blodprøver, som måler vitamin- og mineralstatus på mit arbejde i Lægeklinikken. Det kan være fordi, at patienterne ønsker det, men oftest er det nu fordi, at analyserne er inkluderet i en standard-blodprøvepakke, som tages i forbindelse med sygdomsudredning.

Måske har du også på et eller andet tidspunkt fået målt dit vitamin- og mineralindhold i blodet? Men er det over et år siden og/eller lever du ikke efter de 10 kostråd (måske er du veganer?), så vil jeg anbefale dig at få taget en ny status hos lægen.

Faktisk finder vi en del – både unge og gamle, som mangler B12- og D vitamin, så I får lige en lille oversigt over de naturlige kilder til netop disse 2 vitaminer:

Vitamin B12:

  • kød, fisk, æg, mælk

Vitamin D:

  • kød, fede fisk, æg og solskin på huden!

Ja – vitamin D er i luften lige nu, så på med solcremen og ud i solen.

Er du en af dem, som allerede tager vitamin D tilskud, så kan du formentlig godt holde pause med pillerne, og istedet få din dosis via solen udenfor – så længe det varer.

summertime

Nyd sommerdagen derude, og tak fordi I læser med.

 

Godmorgen på Friskolen i Skive

friskolen

Klokken er 8.00 og du er egentlig lidt træt. Du åbner døren til Friskolen i Skive, kigger op og det første du møder er en lille dreng fra Børnehaveklassen, der siger ‘Godmorgen Louise’ – og han smiler. Nu er trætheden allerede glemt.

Inden du er nået frem til salen, hvor Morgensangen foregår, så har du sagt godmorgen til flere både børn og voksne, lærere og forældre, – faktisk var der ikke nogle, du gik forbi, som ikke sagde godmorgen til dig.

Sådan er det at møde ind på Friskolen i Skive. Nærværende, rart og med følelsen af at være en del af fællesskabet.

Uret viser nu 8.10 og den aldrende klokke lyder i alle skolens små kroge. Den spredte snak og grinen samles stille og roligt i salen, hvor alle børn og voksne sætter sig ned – på gulv og på bænke. Pludseligt – ud af ingenting, er alle i salen stille – helt stille, og Friskolens leder siger ‘Godmorgen’. Alle i salen – børn og voksne – svarer med et fælles ‘Godmorgen’. Lederen svarer igen, smilende, ‘vi starter med at synge’.
Til det altid korrekte og fine klaverspil, synger vi alt fra gamle danske viser og salmer, til moderne popsange og sjove børnesange, og alle synger med, børn som voksne.

Sådan er det at starte Morgensangen på Friskolen i Skive. Nærværende, rart og med følelsen af at være en del af fællesskabet.

Efter den første sang, træder lederen igen frem, og fordi alle er stille og kigger op, så kan hun med helt almindelig talestemme fortælle, hvad hun har på hjerte. Og hun har altid noget på hjerte, og det er altid i god tone, at friskolens og livets regler lige opsmumeres, så alle bekræftes i, hvad der er ret og ikke ret. Herefter følger evt. øvrige beskeder, fortællinger og optræden, som både børn og voksne ofte beriger fællesskabet med. Er der fødselsdag i huset, om det er barn eller voksen, så flager alle med hver sit stofflag på træpind, mens Friskolens egen fødselsdagssang synges.

Slutteligt synger vi endnu en sang sammen, og lederen runder Morgensangen af med et smilende ‘Godmorgen – og ha’ en god dag’, og alle svarer ‘Godmorgen’.

Sådan er det hver morgen at starte dagen på Friskolen i Skive. Nærværende, rart og med følelsen af at være en del af fællesskabet.
Det synes jeg, er en helt fantastisk hverdagsmorgen – om så du er barn eller voksen, fordi du mærker, at du er noget værd – i fællesskabet med alle de andre.

friskole

God dag derude.

 

Sunday treat

sunday

Godmorgen, av! Jeg går lige i bad, av – åh Christian (min mand) gider du ikke lige tage shampooen, jeg kan simpelthen ikke bukke mig ned efter den, av! Åh – Magnus (min dreng), gider du ikke lige tage solcremen i nederste skuffe, tak, av! Alberte (min pige), er du ikke lige sød at smøre solcreme på min ryg, og ben – av! Tak min kære familie, av!

Debut CrossFit igår. Debut Paintball igår, – av for h….. Og ‘you crazy woman’ så skulle forhindringsbanen også lige knokles igennem. But why?

Betaling: Universel myalgi (garanteret hele ugen), av!

Tak til: Tøserne (og Gud – for at det ikke gik værre)

Mit sunday treat i denne uge kan kun være hjemmebag og morgenkaffe (4 timer), ro og hvile (10 timer) og en laangsom gåtur (15 min.).

Av!

regnbue

God søndag til Jer alle, og tak fordi I læser med.

 

Oh friday – let me hug you!

vin2

Okay – jeg indrømmer det, jeg nurser kun 30 timer om ugen, – men alligevel, så ér fredag altså bare en lækker dag. Tid til vin og morgenkaffe. Elsker det.

På mit arbejde drikker jeg aldrig kaffe, når jeg har patienter i konsultationen, men alligevel når jeg op på temmelig meget kaffe i løbet af en arbejdsdag, – but how? Det er måske passende her at få sagt undskyld til de patienter, som evt. måtte læse med, for min afbrudte talestemme i telefontiden ml kl. 8 og 9, – men det er jo her, jeg må igennem den første (og absolut bedste) kop kaffe. Åh ja, og så må jeg sige, at kaffe faktisk er en ganske glimrende kombi til en leverpostejmad. Aj – jeg var lige ved at glemme det; der skal lyde et stort tak til Jer patienter, som udebliver Jeres konsultation hos mig, idet jeg så lige når en kop kaffe inden næste patient er i stolen (det mener jeg naturligvis ikke chef).

Tilbage til følelsen; oh friday, let me hug you, – for den er jo helt outstanding idag. Sol og sommer – så på med hatten!

IMG_3024

God weekend derude, – og husk nu de 4 S’er! Skulle du have glemt dem, så læs dem lige igen her .

(Yep – så prøvede jeg også mit første spray tan. Det er virkelig godt, man er alene under sådan en seance 🙈. Nu skal farven vist bare lige falde til, eller nærmere – falde lidt af 😬)